Skuespiller på Scenekunsthøjskolen
Skuespil højskole er for dig, der brænder for at bringe menneskelige historier til live, og som ønsker at arbejde med skuespil i alle dets vidunderlige facetter!
Scenekunst og faglighed
Som skuespiller er kroppen og stemmen dine vigtigste værktøjer! Gennem diverse improvisatoriske og fysiodramatiske øvelser arbejder vi på skuespil højskole med at styrke og smidiggøre dig i dit kropslige arbejde, sådan at du kan reagere frit, spontant og uhindret på scenen.
I forhold til din stemme, får du faktisk og fysiologisk viden om stemmens brug både i tale og sang. Og ikke mindst lærer du at finde ind til din egen, unikke og personlige stemme og spillestil på scenen.
I takt med at du opnår kendskab til dit eget dramatiske instrument i form af krop og stemme, kan vi gå videre til at lave decideret karakterarbejde. Dette gør vi både i improvisationer, men vi gør det også, når du indgår i diverse projekter. Nogle af disse projekter vil bære præg af, at du får et manuskript i hånden. I andre projekter vil du sammen med dine kammerater og lærerne selv skulle frembringe materialet. Det vil sige skrive ordene, instruere, sætte lys, lyd og scenografi og ikke mindst – spille skuespil!
Årsplan og undervisning vil veksle mellem grundskema med fokus på håndværk indenfor skuespil, krop og stemme. Herudover vil der være anderledes uger, hvor vi bryder skemaet op og laver spændende ting med skolens andre linjer. Sidst men ikke mindst slutter vi hvert semester på vores skuespil højskole med projekt, hvor du spiller for en fyldt sal af forventningsfulde publikummer!
Scenekunst og højskole
Hvorfor skal du tage på Højskolen Snoghøj og dyrke din passion for skuespil?
Det korte svar er: Fordi Højskolen Snoghøj er så meget mere end det faglige, der foregår i selve undervisningen. På Højskolen Snoghøj har du adgang til skolens undervisningslokaler og udstyr døgnet rundt! Det betyder, at du altid kan øve dans, sang eller skuespil – også om aftenen eller i weekenden, hvor en af vores dygtige lærere har vagt og står klar til at hjælpe dig. Det betyder også, at du i fritiden kan indgå i skabende og kunstneriske projekter sammen med nogle af dine højskolevenner fra de andre linjer. På den måde får du ikke bare nye venner. Du får også udvidet din kunstneriske og menneskelige horisont!
Sidst men ikke mindst er der alt det andet: det sociale, hygge på værelset, festerne, svømmeturen, gåturen, saunaen, udsigten, maden og ikke mindst venskaberne for livet. Alt det, som det er så svært at fortælle om. Alt det, som kun kan opleves og leves på vores skuespil højskole.
Valgfag
På Højskolen Snoghøj har vi en bred vifte af valgfag.
- Nogle af vores elever tager endnu mere skuespil og teater i valgfagsblokken.
- Nogle af vores elever vælger vores fag indenfor musik og sangskrivning.
- Andre af vores elever har brug for lidt frisk luft og friluftsliv i valgfagsblokken.
- Nogle af vores elever læser et HF fag eller tager ”intensiv dansk eller matematik” i valgfagsblokken.
Det er helt op til dig. Og husk! Der er ikke en rigtig eller forkert måde at være på skuespil højskole på. Der er kun din måde! Og den finder du sammen med os andre.