Afslutningsshows

Et ophold på Snoghøj er fyldt med oplevelser, der udvikler dig og dit kunstneriske talent. F.eks. vores afslutningsshows, som er et sandt festfyrværkeri af farver, færdigheder og fællesskab.

Her kommer du og dine medstuderende til at stå på – og bagved – scenen og opleve, hvordan alting går op i en højere enhed.

Du kan frit vælge, hvilket afslutningsshow du vil engagere dig i.

valgfag på højskole

Musicalforestilling

Begge semestre byder på en traditionel musicalforestilling, i bedste Snoghøj-stil!
Her tager vi udgangspunkt i eksisterende materiale og vælger et tema, som bliver omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi lærer ensemble-numrene, indøver solonumre, monolog, dialog, og til sidst får vi microports på og står i lyset – klar til premiere og færdig forestilling! 

Udover at stå på scenen har vi også små grupper, hvor vi hver især står for scenografi, rekvisitter, kostumer, lys og lyd. Måske er det dig, der maler kulisserne eller laver en videoanimation, som skal projiceres op midt i kærlighedsduetten? Måske er det dig, der finder og selv laver de rekvisitter, som bruges på scenen? Eller måske er det dig, der har været med til at kode lyset til showet? Under alle omstændigheder er det også dig, der til premieren står på scenen badet i lys og fyrer den af med sang, dans og drama!

Space Specific Immersive Theatre

Begge semestre tilbyder ligeledes endnu en Snoghøj-specialitet, Space Specific Immersive Theatre, som er en moderne teaterform, der har vundet stort indpas de seneste år. Genren opstod ved, at et teaterensemble typisk indtog og brugte nedlagte hoteller, industrivirksomheder eller andet til at udfordre sig selv og scenekunsten på nye måder. 

På Højskolen Snoghøj er spørgsmålene mange: Hvad sker der, når vi bruger højskolens krogede gange, små rum og unikke tårne og spir i en forestilling, der ikke har en traditionel scene? Hvilke krav stiller det til udtænkningen af det kunstneriske idé og koncept? Hvilke krav stiller det til scenografien? Kostumerne? Hvordan er rollerne mellem publikum og skuespiller i et interaktivt set-up, hvor publikum indgår i stykket?

Og er man skuespiller – eller deltager i et eksperiment? Kan man tænke musical, dans og klassisk teater ind i Space Specific Immersive Theatre? Spørgsmålene er mange og det sidste er nok det største: Hvordan skaber man sammenhæng i en forestilling, der foregår på hele skolen? 

Hvis du har lyst til at være med til at finde svaret sammen med os andre, så skal du melde dig til Space Specific Immersive Theatre som afslutningsforestilling! Denne form er i høj grad for dig, der ønsker at være med hele vejen rundt om det skabende teater lige fra idé over skrivning, instruktion, scenografi, kostumer, lys, lyd og performance.

Teaterforestilling

Begge semestre byder også på godt, gedigent teaterhåndværk. I slutningen af semestret nyder vi godt af alle de faglige og sociale færdigheder, vi har suget til os. Efter en tid med undersøgelser, fejl og trygt sammenhold, er vi klar til at invitere verden indenfor til et stort anlagt afslutningsshow – pimpet med lyd, lys, scenografi og røg.

Vi hyrer topprofessionel bistand, så vi teknisk set står knivskarpe, når vi i fællesskab hiver et brag af et punktum over mållinjen. Vi har tidligere arbejdet med en intens bearbejdning af AIDA, transformeret til en fortælling om landflygtighed i Hitlers Tyskland, skabt med klassiske dramatiske virkemidler.

En ekstremt tilfredsstillende oplevelse for både medvirkende og publikum. Hvad skal der laves næste gang? Kom og find ud af det!

Upcycling Arts Exhibition

På Upcycling Arts ser eleverne potentiale i det aflagte. De former selv deres fernisering, så den afspejler deres ambitioner og kreative mod. Her dikterer elevernes visioner, hvordan værkerne – fra nytænkt mode til linoleumstryk og tegninger – skal møde verden.

Rammerne er lige så varierede som materialerne. Eleverne kan f.eks. forvandle Snoghøj til et levende galleri for årets produktion. Når tekstiler og glemte genstande bliver til moderne kunst, sætter kun fantasien grænsen for præsentationens form.

Som del af et skabende fællesskab følger eleverne rejsen fra idé til professionel fernisering. Her driver de hinanden fremad og beviser, at kunst og bæredygtighed går hånd i hånd, når man tør se verden med nye øjne.

Roadshow

I slutningen af efteråret er der mulighed for at komme på turné til landets teaterforeninger, gymnasier og efterskoler. Her sammensætter vi et show af alt det bedste fra efterårets linje- og valgfag, som vi selv stabler på benene med alt fra performance til lys, lyd og kostumer.

Uanset om showet er en samlet historie eller en mosaik af undervisningen, handler turnéen om det unikke fællesskab. Det er her, man finder kræfterne til endnu en performance sammen med sine bedste venner, når man er allermest træt. Adrenalinen og grineflippene i varevognen kan ikke forklares – det skal opleves!

Oplev roadshowet lige her

HØRT PÅ HØJSKOLEN

"Det vigtigste for mig og det, jeg husker Snoghøj for, er virkelig et kæmpe immersive teater, hvor det var helt unikt at være med fra start af og til slut, og simpelthen lave hele skolen om til et helt andet univers, og lave det her eventyr, hvor jeg selv var med som skuespiller, men også som scenograf og manuskriptforfatter. Og det var helt unikt – det fællesskab, man fik under den her produktion. Og det ved jeg ikke, om man kan finde andre steder." 

Laura efterår 23

New York

One study trip goes to New York where we meet with professionals from the business of theater and former students who work there. During the years we have established a broad network within this city of dreams. We are also going to watch a lot of theater and musicals – from world-class Broadway shows to small underground performances.

Besides this we are going to visit some of the world’s most respected schools of performing arts. During the years we have visited Esper Studio and Circle on the Square. It is also becoming a tradition that we receive classes from some of the teachers from New York that are also guest teachers in the Danish School of Performance Art. Last but not least we will also act as tourists in this concrete jungle where dreams are made of and drink Cosmopolitan in some hip nightclub.

Start spreading the news! Snoghøj is leaving today!

Berlin

The other study trip is to Berlin. The program consists of guided backstage tours at theatres and performing art schools where we will get a glimpse of the life behind the curtains of one of the biggest show business industries in Europe before watching the shows in the evenings. In Berlin, we have a network of various professional actors, dancers, and instructors who will also do teachings in one of the city’s studios. Besides this, we are going to explore the city’s many museums and other cultural attractions. Berlin is maybe one of the world’s most historic cities because world history more than once took place here – something we will witness in the museums and on the streets. On the other hand, Berlin has since the Roaring Twenties been home to anarchy and a party – something we will experience in the street art scene and the special clubs and cafés. We are going to explore all of this while having a good time together!