Handelsbetingelser

Handelsbetingelser – korte kurser 

  • Ved tilmelding betales 1250 kr. som depositum, der indgår i den samlede kursuspris 

  • Resten af prisen for opholdet forfalder 6 uger før kursusstart

  • Ved afbud efter tilmelding og frem til 4 hele uger inden kursusstart bortfalder depositum på 1250 kr.  

  • Ved afbud senere end 4 hele uger inden kursusstart, tilfalder den fulde kursuspris højskolen 

  • Vælger en kursist at afbryde opholdet efter ankomst til højskolen, tilfalder den fulde kursuspris højskolen

 

Særlige betingelser under opholdet – korte kurser 

  • Der er tillæg på 750 kr. for enkeltværelse, som tildeles efter først-til-mølle princippet

  • Havudsigt kan ønskes, men ikke garanteres
  • På alle højskolens værelser forefindes håndvask samt spejl. På alle værelsesgange er der flere toilet- og baderum til fælles afbenyttelse. 

  • Alle drikkevarer til måltider samt drikkevarer, der indtages på skolens fællesarealer, skal købes på skolen 

  • Medbragte drikkevarer må alene indtages på eget værelse

 

Handelsbetingelser – lange kurser  

  • Ved tilmelding modtager du et brev med oplysninger om betaling af tilmeldingsgebyr på 2.000 kr.

  • Din plads er først sikret, når du har indbetalt tilmeldingsgebyret 

  • Ugeprisen gælder indkvartering i dobbeltværelse 

  • Der er tillæg på 300 kr. pr. uge for et enkeltværelse 

  • Studierejserne afregnes ud over ugeprisen 

  • Du betaler dit højskoleophold samt studierejser i fem rater 

  • Tilmeldingsgebyret udgør første rate. Anden rate ud af fem forfalder til betaling 4 uger før opholdets begyndelse

  • Hvis du vælger at melde dit højskoleophold fra før opholdets begyndelse, så tilfalder tilmeldingsgebyret højskolen
  • Hvis du vælger at melde dit højskoleophold fra senere end 4 uger før opholdets begyndelse, så skal du ud over tilmeldingsgebyret også betale for de første 2 uger
  • Hvis du vælger at afbryde dit højskoleophold efter opholdet start, så skal du betale for den påbegyndte kursusuge samt yderligere 4 uger. Du skal herudover betale for den studierejse, som du har tilmeldt dig, også selvom du ikke deltager på den, og også selvom den måtte ligge mere end 4 uger efter, at du har afbrudt opholdet

 

Vi anbefaler alle vores elever og kursister at tegne en afbudsforsikring gennem deres eget forsikringsselskab