Med et højskoleophold på Snoghøj skaber du selv dit skema. Du har udstrakt valgfrihed og kan selv kombinere linjefag og valgfag, som du ønsker. På den måde kan du fokusere på endnu mere af det, du i forvejen er god til, eller du kan vælge at bruge dit højskoleophold til at lade nysgerrigheden føre dig ud på helt nye faglige og menneskelige veje. Valget er dit!
Udover grundskema-uger vil der i semesterplanen være anderledes uger, workshopuger med gæstelærere, teaterture, shelterture, museumsbesøg eller måske den der helt fantastiske uge, som endnu ikke er afprøvet, men som vi sammen udvikler!
I starten af semesteret er der en introperiode på 5 uger, og herefter kan du vælge andre valgfag, hvis du ramte forkert i første omgang.

Her kan du hurtigt få overblik over, hvordan vores semestre er bygget op.
Der foregår selvfølgelig en masse andet end det du kan læse her, men dette er det generelle overblik.
Herunder kan du se et eksempel på et grundskema.
Læg mærke til, at der i bunden er oversigter over de fag, der kan vælges i de enkelte blokke. Det er sådan, du skræddersyr dit skema, så det bliver lige som du gerne vil have det.
Præcist hvilke fag, der udbydes, kan variere fra semester til semester, men dette overblik er ret repræsentativt for den type af fag, du kan forvente at møde.
I løbet af semesteret prioriterer vi også at have dage og aftener, hvor vi tager på kunstnerisk inspiration – på museum eller i teateret. Her har vi for eksempel et rigtig godt samarbejde med Fredericia Musicalteater, Kolding Egnsteater, Trapholt og andre af egnens førende kunst og kulturinstitutioner. Herudover tager vi også gerne på besøg på nærliggende kunstneriske uddannelsesinstitutioner såsom DDSKS Musicalakademiet og Designskolen i Kolding.
Grundlæggende kan du tage det helt roligt og trygt vælge enten efterår, forår eller begge dele. For i både efterårs- og forårssemesteret på Snoghøj får du den samme grundpakke i form af:
Derudover har hver årstid selvfølgelig sin charme. Og der er forskellige ”vibes” ved at være på Snoghøj henholdsvis efterår og forår. Det har vi prøvet af beskrive her nedenfor. Under alle omstændigheder er du altid velkommen til at komme på besøg!
Hvordan er efterårssemesteret på Snoghøj
Hvis man skal beskrive efterårssemesteret med ganske få ord ville det være ”hyggeligt.” og samtidig med lidt mere ”langsommelighed” og med tid til den faglige fordybelse. I efteråret starter du spændt og med sommerfugle i maven i august. Friluftsliv og sejlads klatrer rundt og overnatter måske i parkens træer, mens vi andre bader, går i sauna og nyder sensommersolen gå ned over Lillebælt.
Og langsomt bliver dagene kortere, og vi rykker indenfor i øvelokalerne og kunsthuset. Og det er ligesom om, at dagene, der bliver kortere og mørkere, automatisk kalder på den rolige, faglige fordybelse, der præger efterårsmånederne på Snoghøj. Når vi holder pauser kan vi se ud af vinduet på Hindsgavlskoven, der er i gang med at skifte fra grøn til i stedet at blive klædt i kobber, inden bladene helt falder af og indvarsler vinterens komme og ikke mindst travlhed med afslutningsshow, ferniseringer og modeshows!
Til sidst når travlheden efter afslutningsshows har lagt sig, og adrenalinen er ude af kroppen, venter belønningen i form af det hyggeligste af det hele i form af julen, hvor vi bager, pynter og hygger i den sidste periode af dit ophold! Tænk at holde ”Jul på Slottet Snoghøj”!
Hvordan er forårssemesteret på Snoghøj
Forårssemesteret kan noget andet. Forårssemesteret på Snoghøj er præget af ”forventningens glæde” over alle de fede oplevelser, der venter forude, når det bliver varmere og lysere. Og hvis man ikke lige er på Friluftsliv & sejlads, hvor de benytter vejr og vind til at lære om vinterfriluftsliv i kulden, der kulminerer i en vinterfjeldstur, får de fleste af os nok instinktivt lyst til at trække os indenfor i januar og februar.
Det gør vi så. Ind i øvelokalerne og dansesalene hvor der synges, spilles og svedes. Og ned i kunsthuset, hvor der er gang i symaskiner og drejeskiver, mens den varme te og godt med tæpper sørger for, at vi holder varmen. Men pludselig sker der noget! Dagene bliver længere, og knopper skyder frem på træerne, der snart står lysegrønne i den friske forårsluft.
Herfra går det stærkt. Påsken bliver afløst af studierejser, og inden vi får set os om, er afslutningsshow, ferniseringer og modeshows godt i gang, mens friluftsliv & sejlads sejler i Smakkejoller og mærker naturens og historiens vingesus på Snoghøj.
Det hele kulminerer i ægte sommerferiestemning på Snoghøj i maj og juni. Her nyder vi. Vi slikker sol og spiser på terrassen med udsigt over Lillebælt, der lokker med en badetur. Sidst på dagen synger vi ”et hav der vugger sig til ro”, mens solnedgangen markerer overgangen til den lyse sommernat og dermed sætter det perfekte punktum for endnu en sommerdag på Snoghøj.
Er du stadig i tvivl?
Så er et godt råd.
Hvis du har råd, så vælg det førstkommende semester. Ellers er du også altid velkommen til at komme og besøge os!
Vi viser altid gerne rundt på vores højskole.
Du kan tilmelde dig her