Snoghøj – backstage og onstage

Praktisk info

Ankomst
Søndag fra kl. 15 – 17 (op til ugen)

Afrejse
Lørdag kl. 10.00

Pris
kr. 4.400 / €590

Under 30 år
kr. 2.000 / €270

Tidligere elever
kr. 1.500 / €205

Se mere information i bunden af siden

Kort om kurset

Dette kursus er for alle, der på kun én uge har lyst til at smage et koncentrat af alt det fantastiske, der sker på et af Snoghøjs lange kurser i foråret og efteråret. 

I forhold til det faglige indhold, vil der være workshops i lys, lyd, scenografi og kostume, hvis man bedst kan lide at arbejde ”backstage”. Og der vil være workshops med sang, dans og drama, hvis man er mere til at arbejde med performancedelen ”on stage”. Ind imellem skal vi selvfølgelig også dyrke Snoghøjs åndehuller og valgfag med mulighed for yoga, havkajak, filosofisk vandring eller andet, der kan få os ned i gear mellem diverse kunstneriske workshops. 

Sidst men ikke mindst vil der udover den faglige undervisning være masser af sang, samvær og samlinger med indlæg og foredrag af kunstnere og scenekunstnere fra Snoghøjs store netværk! Og der vil være rig mulighed for et godt glas rødvin på terrassen, en badetur i Lillebælt eller saunagus i skolens egen sauna. Vi håber at se jer til en uge med første klasses undervisning og med ægte højskolehygge sammen med Snoghøjs faste højskolelærere og personale! 

Fagligt

Når du tilmelder dig kurset, vælger du, om du ønsker at arbejde ”backstage” eller ”onstage”. 

  • Hvis du er på ”backstage”-holdet, vil du få undervisning i arbejdet med at sætte scenen, sætte lys, lave lyd og skabe et scenografisk univers. 

  • Hvis du er på ”onstage”-holdet, arbejder du med workshops inden for sang, dans og drama – og du har selvfølgelig mulighed for at prøve dig selv af på scenen, hvis du har mod på det!

Undervisere

På dette kursus får du mulighed for at møde stort set alle de fastansatte lærere på Højskolen Snoghøj, og de er alle lige vendt tilbage fra ferie – sprængfyldte af energi! 

Kursuslederen er forstander Kim Røge 

Kim er skolens forstander og oprindeligt uddannet på DDSKS – Musicalakademiet. Kim har arbejdet indenfor høj- og efterskoleverdenen de seneste 15 år og har en diplomuddannelse i ledelse. Kim er bidt af en gal Grundtvig, og elsker samlinger og at synge fra højskolesangbogen. 

Hans Christian eller i daglig tale HC har arbejdet med alt inden for teater, siden han blev uddannet balletdanser. Han har været koreograf og danser, skuespiller og instruktør, agent og producent og sågar teaterdirektør på et musicalteater i Hildesheim i Tyskland. Derfor vil du også møde HC i stort set alle teaterfag på Snoghøj. Udover teater er HC vild med Lillebælt både over og under vand. Og på aften- og weekendvagter ser du ham derfor gerne enten i en havkajak, i en dykkerdragt eller i Fru Meldola, som er navnet på Snoghøjs speedbåd.

Nanna har arbejdet som skuespiller og underviser i diverse sammenhænge. Først blev hun uddannet ved Odense Teater, hvor hun senere blev ansat som skuespiller. De senere år har undervisningen taget over, og inden Nanna kom til Snoghøj har hun været hovedunderviser på skuespillerlinjen på både Ryslinge Højskole og Oure højskole. Når Nanna ikke lige er på weekendvagt på Snoghøj, finder hun glæde i at være kirkesanger i den lokale kirke. Det siger lidt om, hvilket rummeligt og rart menneske, Nanna er. Der er derfor heller aldrig langt til en kop te og en god samtale. 

Tomas er et kendt navn – og ansigt – for mange. Med mere end 25 år på de danske scener og med roller som Dr. Jekyll and Mr. Hyde og fantomet i Phantom of the Opera, har Tomas været en stor del af den danske teaterscene.Tomas er uddannet skuespiller og en passioneret underviser. Og så er han en eftertænksom sjæl, som tænker store tanker om liv og død – og alt imellem himmel og jord.

Casper er uddannet indenfor filosofi, religion og sprog fra Syddansk Universitet. På Snoghøj underviser Casper derfor i filosofiske valgfag, samlinger og intensiv dansk. Herudover vil du møde Casper i alle fag, der har med havkajak og udeliv at gøre. Og så er Casper også at finde på kontoret nogle timer om ugen, hvor han kan hjælpe dig med dit skema, en samtale, et besøg i weekenden eller måske en tjans, der skal flyttes. Casper er i øvrigt bidt af en gal løber, og han kæmper hårdt for at slå vores pedel Bents rekord på maraton.  

Lene har arbejdet med diverse former for kor de seneste 20 år. Hun er oprindeligt uddannet på Jyske Musikkonservatorium og har siden arbejdet med egne projekter og undervist i diverse sammenhænge. På Snoghøj møder du Lene i fag, der har med kor, rytme, nodetræning og sang at gøre. Herudover er Lene certificeret yogalærer, og du vil derfor også møde hende i diverse åndehuller, som får dig ned i gear. Sidst men ikke mindst går Lene aldrig af vejen for en salsaaften med romsmagning, hvis det er hende, der har weekendvagten.

Palle har arbejdet som pianist for hele Danmarks musicalliv de seneste 30 år. Palle er oprindeligt uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og på Snoghøj vil du derfor også finde ham bag klaveret på Musical-linjen eller i den frivillige repetition, der ligger om eftermiddagen.

Undervisningssprog

Engelsk & dansk. Kurset er åbent for internationale kursister, der brænder for teater, og derfor vil enkelte workshops foregå på en blanding af dansk og engelsk.

Skema (med forbehold for ændringer)

priser

Når du har tilmeldt dig et kort kursus, modtager du umiddelbart efter en bekræftelse med oplysninger om betaling og den videre proces op mod dit ophold hos os.

Det er en god idé at sikre sig, at mails fra info@snoghoj.dk ikke ryger i dit spamfilter, da det er fra denne mail, vi kommunikerer med dig.

Dobbeltværelse: kr. 4400/ €590

Enkeltværelse: kr. 5150/ €690

[Valgfri] Linnedpakke: kr. 75/ €10

om betaling

Når du har betalt dit depositum, er du sikret din plads på kurset. Restbeløbet forfalder til betaling 6 uger før kursusstart, når du modtager dit velkomstbrev.

Depositum pr. pers. kr. 1250/€170
Dette indbetales til:

Middelfart Sparekasse
Prinsessegade 95
DK-7000 Fredericia

Husk at skrive navn og kursusnavn på indbetalingen.

Betaling DKK

​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 488
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK4907573225812488​​

Betaling EURO

​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 380
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK5507573225812380