Ankomst
Tirsdag mellem 8.30 - 11.00
Afrejse
Lørdag kl. 10.00
Pris
Kr. 2.995
Ung under 30 år
Kr. 1.600
OBS: der er et begrænset antal enkeltværelser, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Se mere information i bunden af siden
Snoghøj ONstage er for dig, der er nysgerrig på at sætte dig selv kunstnerisk i spil - og vil prøve et sammenkog af alle Snoghøjs teaterlinjer på kun 4 dage!
Du vælger mellem forskellige workshops inden for sang, dans og skuespil, hvor du lærer af vores fantastiske kunstneriske undervisere, som alle har arbejdet på scenen. Og sidst på ugen viser vi hinanden resultaterne af, hvad vi har arbejdet med – som en flot iscenesat "Open stage" fredag aften.
Måske overvejer du et semester på Snoghøj, men vil gerne lige mærke stemningen først?
Måske er du gammel elev, som glæder dig til at gense andre "Snoghøj'ere" og skabe noget sammen igen?
Eller måske vil du bare gerne bruge lidt af din sommer på at prøve kræfter med scenekunsten sammen med andre ligesindende og se, hvor du ender?
Snoghøj ONstage er scenekunst for alle - et summende samlingspunkt på tværs af generationer og livshistorier, med ægte højskolestemning og samvær, samtale, fællesskab, fællessang og et køkken i særklasse.
Vi ses på Snoghøj ONstage!
Ensemblesang
Her arbejder vi med ensemblesang fra udvalgte dele af musicalhistorien. Vi har fokus på alt det, du måske i forvejen kender fra kor i form af rytmik, dynamik, intonation, frasering og meget andet. Men først og sidst - når vi er på en højskole, der arbejder med scenekunst - er fokus selvfølgelig på at fortælle historien i sangen! Og hvem ved? Måske bliver vi så modige, så vi viser det hele til fredagens OPEN STAGE.
Undervisningssprog: dansk og engelsk
Sang og acting songs
På Sang og Acting Songs arbejder vi med stemmen som et middel til at fortælle vedkommende og rørende historier gennem sang. Du får indblik i Komplet Sangteknik - en systemteknisk tilgang til sang, der er udviklet af sangpædagogen Cathrine Sadolin. Og du får undervisning i Acting Songs, som er Broadway-legenden David Brunettis unikke værktøj til at arbejde med den autentiske og nærværende fortolkning af en sang.
Undervisningssprog: dansk og engelsk
Skuespil
På Skuespil kommer vi til at arbejde med improvisationer, der bliver til små stykker - med udgangspunkt i det, vi improviserer frem. Den røde tråd gennem det hele er, at du arbejder med at stå frem på scenen som dig selv i rollen. Eller som vores lærer på Skuespil-linjen siger: ”Der er ikke nogen rolle. Der er kun dig, som du låner ud til historien. Og hvis ikke du kan finde ud af at være dig selv på scenen, kan du heller ikke være en anden”.
Undervisningssprog: dansk
Fysiodrama
Fysiodrama er skuespil uden ord. Her finder vi frem til den rene følelse og tager udgangspunkt i, hvor denne bor i kroppen. Det er en meget intuitiv form for teater, som er særlig effektiv, hvis du ønsker at "slippe hovedet" og bare give dig hen til skuespillet og de følelser, der er skuespillerens brændstof.
Undervisningssprog: engelsk
Dans
På Dans vil vi primært at arbejde med musical-koreografier. Alt efter niveau kaster vi os over forskellige dele af musicalgenren. Undervejs vil du blive guidet på netop dit niveau, hvad enten du nyder at have en solo, eller du elsker at føle fællesskabet i ensemblearbejdet. Ud over musicaldans og det faste formsprog her, vil du også blive introduceret til jazz og modern-jazz.
Undervisningssprog: engelsk
På Snoghøj ONstage får du mulighed for at møde stort set alle de fastansatte lærere på Højskolen Snoghøj, og de er alle lige vendt tilbage fra ferie – sprængfyldte af energi!
Kursuslederen er forstander Kim Røge

Underviser og højskolelærer
Hans Christian - eller i daglig tale HC - har arbejdet med alle aspekter af teater, siden han blev uddannet balletdanser. Han har været koreograf og danser, skuespiller og instruktør, agent og producent og sågar teaterdirektør på et musicalteater i Hildesheim i Tyskland. Derfor vil du også møde HC i stort set alle teaterfag her på på Snoghøj, hvor han også er drivkraften bag PPA-linjen (Producing Performance Artist).
Ud over teater er HC vild med Lillebælt både over og under vand. Og på aften- og weekendvagter ser du ham derfor gerne enten i en havkajak, i en dykkerdragt eller i Fru Meldola, som er navnet på Snoghøjs speedbåd.

Forstander og højskolelærer
Kim er højskolens forstander og er oprindeligt uddannet musicalperformer, inden han kom ind i den frie skoleverden. Siden da er det grundtvigske gået i blodet af Kim, og han befinder sig særdeles godt i en foredragssal med levende ord i sang og tale. Du møder ham også som underviser på nogle af Musical-linjens fag. En af Kims store kæpheste er, at det rationelle, logiske og nøgterne sprog har taget over i vores moderne verden – også når det gælder den måde, vi taler om mennesker på. Modsætningen til dette kan vi eksempelvis opleve, når vi synger sammen og pludselig forstår os selv på en ny måde. Her forstår vi pludselig ikke med den kolde fornuft – men med det varme hjerte!

Underviser og højskolelærer
Tomas er et kendt navn – og ansigt – for mange. Med mere end 25 år i front på de danske scener og med roller som Dr. Jekyll/Mr. Hyde og fantomet i Phantom of the Opera, har Tomas været en stor del af den danske musical- og teaterscene. Tomas er uddannet skuespiller og en passioneret underviser, som fagligt tegner Skuespil-linjen her på Snoghøj. Og så er han en eftertænksom sjæl, som tænker store tanker om liv og død – og alt imellem himmel og jord.

Underviser og højskolelærer
Palle har arbejdet som pianist for hele Danmarks musicalliv de seneste 30 år. Palle er oprindeligt uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og på Snoghøj vil du derfor også finde ham bag klaveret på Musical-linjen eller i den frivillige repetition, der ligger om eftermiddagen på vores lange kurser.
Dansk og engelsk
Når du har tilmeldt dig et kort kursus, modtager du umiddelbart efter en bekræftelse med oplysninger om betaling og den videre proces op mod dit ophold hos os.
Det er en god idé at sikre dig, at mails fra info@snoghoj.dk ikke ryger i dit spamfilter, da det er fra denne mail, vi kommunikerer med dig.
Dobbeltværelse: kr. 2.995
Ung under 25 år: kr. 1.600
Enkeltværelse: kr. 3.745
Ung under 25 år: kr. 2.350
Linnedpakke: kr. 100 pr. stk. [valgfri]
Navn: Hojskolen Snoghoj
Reg.: 0755
Konto: 3225 812 488
SWIFT / BIC: MISPDK21
IBAN: DK4907573225812488
Når du har betalt dit depositum, er du sikret din plads på kurset. Restbeløbet forfalder til betaling 6 uger før kursusstart, når du modtager dit velkomstbrev.
Depositum pr. pers. kr. 1.250, som indbetales til:
Middelfart Sparekasse
Prinsessegade 95
DK-7000 Fredericia
HUSK at skrive dit navn og kursets navn på indbetalingen.
Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0755 3225 812 380
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK4907573225812488