Højskole Sommerkurser | Sommerhøjskole → Læs Mere Her!

Sommerhøjskole

Igen i år er vi klar med et spændende sommerprogram på højskolen med spændende aktiviteter til vands og til lands. Vores oplagte personale glæder sig til, at give dig alt hvad de har af inspirende undervisning, oplæg, aktiviteter og dejlig mad. Og mon ikke vejret igen i år er med os, når vi skal nyde de lange sommeraftener ved smukke naturpark lillebælt. Vi er helt sikre på, at sommeren 2020 igen bliver en succes.

Sommerhøjskole med familien

Vi tilbyder i år en hyggelig familieuge, hvor vores faste team af højskolelærere står klar til at facilitere en dejlig sommeruge. Ugen følger “Open Space”-tankegangen hvor underviserne faciliterer de mange sjove oplevelser. Udover familienoplevelserne vil de voksne også få fodret hjernecellerne med inspirerende oplæg.

Familier på højskole

Kurser på havet

Vi tilbyder både kurser over og under havoverfladen. Under havoverfladen har vi eksempelvis undervandsjagt og dykning. Er du mere til ro ovenpå vandet, tilbyder vi 3 forskellige kurser i havkajak denne sommer.
Udover dette får alle vores kursister mulighed for en sjov tur i vores røde speedbåd “Fru Meldola”. Til de ekstra modige skal vi nok spænde et par vandski eller en gummiring efter den!

Læs mere om kurserne her:


Undervandsjagt (uge 27)
Dykning (uge 29)
Havkajak (Uge 28)
Havkajak (Uge 29)
Havkajak (Uge 30)

På de fleste af vores vandkurser vil vores højskolelærer Mikkel fortælle om sin tur i robåd over Atlanterhavet. En rejse på over 5000 kilometer på ren rå muskelkraft og viljestyrke.

Naturpark lillebælt over højskolen

Kurser på land

Hvis du foretrækker tørre fødder, tilbyder vi også en håndfuld inspirerende kurser på landjorden. Her bestemmer du selv, om du skal have pulsen op eller ned.

Som noget helt nyt tilbyder vi et fælleskusus ved navn Folkelige Fællesskaber. Kurset er, som vi ser det, helt unikt. Når du tilmelder dig kurset, skal du vælge én af tre retninger. Disse retninger involverer Folkedans, Portrætmaleri eller Fællessang. Hver retning får individuel undervisning, men både morgen og aften står i fællesskabets tegn.

Måske har du brug for at få pulsen helt ned? Så skal du på et af vores populære Yoga & Meditationskurser i både uge 28 og i uge 29. Her er garanti for total afslapning og velvære, hvor du vil opdage dit eget sinds rolige univers.

Skal pulsen op? Så får du rig mulighed for at få danse igennem i uge 30! Denne uge står nemlig i dansens tegn. Hvis du vil danse til tonerne af Reggaeton, Bachata, Cha Cha Cha, Afro og Salsa Suelta er vores kursus i Salsa og Cubanske danse helt sikket noget for dig!
Vi tilbyder desuden igen i år vores meget populære kursus i moderne dans, hvor blandt andet Michael Strecker fra Pina Bauschs dansekompani underviser.

Vi glæder os til at se jer alle sammen til endnu en fantastisk sommer på Snoghøj