Højskolen Snoghøj Skole IT HF-fag og højskolelivet! – Scenekunsthøjskolen Snoghøj

Højskole og HF – Enkeltfag og scenekunst

Som noget helt nyt kan Scenekunsthøjskolen Snoghøjs studerende få tilbudt HF-enkeltfag samtidig med deres hovedfokus på scenekunst. 

Den studerende i centrum

Vi samarbejder med HF & VUC Fyn, der i løbet af de seneste par år er blevet førende inden for fjernundervisning. For den enkelte studerende betyder det, at det giver maks frihed til selv at koordinere sin dag, og gør, at den studerende kun meget få gange rent faktisk er nødt til at møde op til fysisk undervisning. Stort set alt undervisningen foregår gennem et online univers, og de studerende får virtuelt adgang til deres undervisningsmateriale. Det er altså ret smart! Den helt unikke frihed man får som fjernstuderende, gør så også, at man kan gå på højskole om dagen og læse HF om aftenen.

 

Studerende læser hf-enkeltfag

Tilrettelagt til dig – Hjælpen er nær, når du skal bruge den!

Vores undervisere er ret dygtige – sådan, helt generelt! De har et væld af forskellige uddannelser lige fra kandidatuddannelser indenfor humaniora, musikvidenskab og naturligvis fra de danske scenekunstskoler. Du kan læse mere om uddannelserne på vores medarbejderside. Nå, men pointen med det er lige netop, at vi kan mange forskellige ting. Disse mange forskellige ting gør, at vores studerende som fjernstuderende kan få alt den hjælp og støtte, som er nødvendig. Så læser du eksempelvis filosofi på B-niveau som fjernstuderende, har højskolen undervisere der står klar til at hjælpe dig med Hegel, Nietzche og Kant. Hvis du hellere vil bøje verber og analysere moderne dansk litteratur kan vi også støtte med det. Hvad med tysk? Det kan vi også. Listen fortsætter!

Hvad så med scenekunsten?

Det er vel derfor du har valgt Scenekunsthøjskolen Snoghøj til at starte med, ikke? Det laver du hver evig eneste dag, fra du står op om morgenen med vores morgentræningsaktiviteter til ud på eftermiddagen. Det er selvfølgelig dit primære fokus! Du kommer som selvstuderende til at indgå i alle vores produktioner på lige fod med dem, der ikke skal læse HF-enkeltfag. Om eftermiddagen tilbyder vi vejledningscaféer til dig, der læser enkeltfag, men nogle gange vil du sikkert hellere hygge dig med dine medstuderende, tage en frivillig sambaklasse eller måske gå til stepdans eller sejle havkajak. Fint nok! Som selvstudernede skal du huske på, at der er en masse frihed (Så længe du lige husker at lave dine afleveringer) – vi skal nok huske dig på det, hvis du kommer til at hygge dig liiiidt for meget.

Læs mere om vores HF-enkeltfag

Læs mere om fjernundervisning