Kom på besøg
weekend
eller hverdag

Vil du have indblik i højskolelivet med undervisning, sang, samvær, samtale og fest? Så kom til højskoleweekend!

Du kan også besøge os en hverdag, lige når det passer dig, eller til en spændende workshop-lørdag.

Se mere om højskoleweekend nedenfor, eller læs om besøg og workshopdage her.

PRØV HØJSKOLE WEEKEND – UGE 7 OG UGE 42

KORT OM KURSET

Hvert år i uge 7 og uge 42 har du muligheden for at prøve at være højskoleelev for en weekend! 

Vi har tilrettelagt et program, som gør, at du kommer hele vejen rundt om, hvad det vil sige at være elev på Snoghøj. Her vil selvfølgelig være undervisning med vores kompetente og faste højskolelærere indenfor alt fra sang, sangskrivning og kor, over drama og dans til billedkunst.

Og ikke mindst vil der også i programmet være tid til alt det højskole også er, når vi skal hygge, spille spil, synge højskolesange og selvfølgelig feste med hinanden. Det hele foregår i en afslappet og uformel atmosfære – lige sådan som vi er til daglig på Snoghøj.

SKEMA OG PRAKTIK

Når du kommer til skolen, taler vi dig stille og roligt igennem weekendens program på samlingen fredag eftermiddag.

Det eneste, vi beder dig om at vælge på forhånd, er, hvordan du ønsker at bo. Her er flere forskellige muligheder, som du kan se ved tilmelding nedenfor.

-       Hvis du ønsker at bo på værelse med en nuværende eller forhenværende elev, eller hvis du ønsker enkeltværelse vil der være en mindre betaling.

-       Hvis du er ven til en nuværende elev eller bor på sovesal med de andre besøgende, er opholdet gratis.

-       Betaling sker ved mobilepay, når du ankommer til skolen.

Vi håber at se dig på Snoghøj, og vi glæder os til at vise vores skole frem for dig!

GDPR*

VIDSTE DU I ØVRIGT…

At du også kan prøve en hel uges ”prøv højskole” med ”Snoghøj Backstage & Onstage” i uge 31. Her får du en fuld uge med alt det bedste fra Snoghøj i form af første klasses undervisning og workshop - og ikke mindst hygge og højskolestemning med sang, samvær og gode samtaler på terrassen med udsigt udover Lillebælt. Og så er det oven i købet din mulighed for at tage af sted med dine venner eller familie og opleve Snoghøj sammen! Se mere her!

HØJSKOLELÆRERNE PÅ SNOGHØJ

Højskolelærerne får en meget vigtig plads i din faglige og menneskelig rejse under et ophold på Højskolen Snoghøj. Det er nemlig dem, du møder i undervisning, på aften- og weekendvagter, på studierejser og så videre. Og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du møder dem under dit ”prøv højskole” ophold. Mød højskolelærerne på Snoghøj!