Ankomst
Søndag fra kl. 15 – 17 (op til ugen)
Afrejse
Lørdag kl. 10.00
Pris
kr. 5.095
OBS: der er et begrænset antal enkeltværelser, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Se mere information i bunden af siden
På dette kursus vil du på kort tid blive introduceret til en lang række teknikker og tricks, sådan at du tager hjem med fornyet lyst til at fordybe dig i lerets og keramikkens forunderlige verden.
Vi har hovedsageligt fokus på den funktionelle keramik, hvor vi laver mindre brugsgenstande, som du kan tage med hjem og lade indgå i husholdningen som dine egne små kunstværker. Vi vil berøre forskellige teknikker såsom pølseteknik, pladeteknik, kvætsning og begitning. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at stifte bekendtskab med kronen på værket - glasering.
Vi arbejder både med det, der kaldes stentøjsler, dvs. højt brændt ler i el-ovn, og vi kommer også til at beskæftige os med lavere brændingsmetoder, som det, der hedder Raku. Disse to brændingsmetoder er ret forskellige og giver begge nogle interessante og forskellige overflader/glasurer og udtryk.
Når du ikke lige former ler, kan du tage dig en velfortjent kop kaffe på terrassen ved det helt nyindrettede ”state of the art” keramiklokale. Her har du udsigt ud over vores egen sø og selvfølgelig Lillebælt. Og når leret skal brænde onsdag formiddag, går vi over den gamle Lillebæltsbro til museet CLAY, hvor vi blandt andet finder en unik udstilling af keramisk kunst.
På dette kursus får du med andre ord alt, hvad hjertet kan begære af kvalificeret undervisning og smukke omgivelser, der inspirerer til skabende kunst - alt sammen selvfølgelig krydret med højskolesang og hyggeligt samvær.

Begitning
Drejning
Raku
Pølseteknik
Pladeteknik
Kvætsning
CLAY – Keramikmuseum Danmark, Middelfart

Underviser og højskolelærer
Charlotte er uddannet fra Danmarks Designskole, på henholdsvis Glas- og keramikskolen på Bornholm og efterfølgende på det Kongelige Akademi i København inden for design. Siden sin afgang i 2013 har Charlotte haft eget værksted, kunstnerisk virke i København – og desuden boet i Holland.
De sidste par år i Holland arbejdede og underviste Charlotte på det Kongelige Kunstakademi som keramisk/skulptør instruktør, og sidenhen har hun undervist i keramik, skulptur, kunst, design og upcycling på diverse kunstskoler i Jylland og på højskole.

Forstander og højskolelærer
Kim er kursuslederen og skolens forstander. Oprindeligt uddannet på DDSKS – Musicalakademiet. Kim har arbejdet indenfor høj- og efterskoleverdenen de seneste 15 år og har en diplomuddannelse i ledelse. Kim er bidt af en gal Grundtvig, og elsker samlinger og at synge fra højskolesangbogen.
Dansk
Når du har tilmeldt dig et kort kursus, modtager du umiddelbart efter en bekræftelse med oplysninger om betaling og den videre proces op mod dit ophold hos os.
Det er en god idé at sikre sig, at mails fra info@snoghoj.dk ikke ryger i dit spamfilter, da det er fra denne mail, vi kommunikerer med dig.
Dobbeltværelse: kr. 5.095
Enkeltværelse: kr. 5.845
Linnedpakke pr. stk.: kr. 100 [valgfri]
Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0755 3225 812 488
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK4907573225812488
Når du har betalt dit depositum, er du sikret din plads på kurset. Restbeløbet forfalder til betaling 6 uger før kursusstart, når du modtager dit velkomstbrev.
Depositum pr. person kr. 1.250
Dette indbetales til:
Middelfart Sparekasse
Prinsessegade 95
DK-7000 Fredericia
HUSK at skrive dit navn og kursets navn på indbetalingen.
Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0755 3225 812 380
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK5507573225812380