Upcycling & recycling af tøj

SOMMER PÅ Snoghøj

DET PRAKTISKE

Kurset afvikles i uge 28

Ankomst:
Søndag i uge 27 mellem kl. 15-17

Afrejse:
Lørdag kl. 10

Pris fra 5.195 ,-
Prisen er inkl. alle kursusudgifter og måltider.

OBS: der er et begrænset antal enkeltværelser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Har du spørgsmål?
Så ring eller skriv til os - vi sidder klar til at hjælpe på kontoret og ved telefonen alle hverdage mellem 10-14.

Telefon: 76 24 15 30
E-mail: info@snoghoj.dk

Tilmeld dig:
ved at klikke på linket nedenfor

SLIP KREATIVITETEN LØS
i selskab med Lærke Dramshøj

Har du tøj liggende, som du ikke længere bruger, men som du heller ikke nænner at smide ud? På dette kursus arbejder vi kreativt med upcycling, recycling og No Waste-design og undersøger, hvordan gammelt tøj og tekstiler kan få nyt liv gennem redesign.
 
Vi tager udgangspunkt i eksisterende tøj og materialer og arbejder med forskellige måder at transformere dem på. Vi kommer blandt andet til at eksperimentere med de- og rekonstruktion, sammensyning, patchwork, appliqué, drapering, formgivning og forskellige former for syning og tilskæring. Undervejs undersøger vi, hvordan tøjets eksisterende konstruktioner, detaljer, materialer og begrænsninger kan blive en del af det nye design.
 
Upcycling handler om at skabe noget nyt med udgangspunkt i et eksisterende produkt, mens recycling i højere grad handler om at nedbryde eller omdanne materialet til noget nyt. Vi kommer til at arbejde med begge tilgange og også undersøge No Waste-principper, hvor målet er at udnytte materialet bedst muligt og minimere spild.
 
Kurset henvender sig til både begyndere og øvede, og du behøver ikke have stor erfaring med syning. Det vigtigste er lysten til at eksperimentere og se muligheder i det, vi allerede har.

Se dit skema

Du kan klikke på billedet, for at se en større version.
Vi forbeholder os retten til at lave ændringer, men dette bliver de overordnede rammer for ugen.

Ugens undervisere

Kurset drives af Lærke Dramshøj, som er en kæmpe kapacitet inden for sit felt som internationalt anerkendt tekstil- og beklædningsdesigner

Lærke bakkes op af højskolens erfarne, faste undervisere, som står klar til at skabe en god og tryg ramme for din uge på højskolen, med fællessang, foredrag og masser af hyggelige stunder i de smukke omgivelser.

Lærke Dramshøj
Beklædningsdesigner / Underviser
Lærke er uddannet cand.des. i beklædningsdesign fra Swedish School of Textiles i Borås og har arbejdet i modebranchen i både Danmark og udlandet. I dag arbejder hun som tekstil- og beklædningsdesigner og underviser i syning, beklædningskonstruktion, re-design og design på blandt andet højskoler, efterskoler, aftenskoler og designskoler.
 
Hun har blandt andet undervist på Falmouth University og Kolding Designskole og har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond for sit kunstneriske virke. Hendes afgangsprojekt "Assembled Garment", som handler om upcycling, bliver i dag brugt som undervisningsmateriale på flere designskoler i Europa. Og så er hendes arbejde desuden blevet vist i Vogue Scandinavia, Vogue Italia, Pap Magazine og 1granary.
Kim Røge
Højskolelærer / Underviser

Kim er højskolens forstander og er oprindeligt uddannet musicalperformer, inden han kom ind i den frie skoleverden. Siden da er det grundtvigske gået i blodet af Kim, og han befinder sig særdeles godt i en foredragssal med levende ord i sang og tale.

En af Kims store kæpheste er, at det rationelle, logiske og nøgterne sprog har taget over i vores moderne verden – også når det gælder den måde, vi taler om mennesker på. Modsætningen til dette kan vi eksempelvis opleve, når vi synger sammen og pludselig forstår os selv på en ny måde. Her forstår vi pludselig ikke med den kolde fornuft – men med det varme hjerte!

Og dermed bliver vi med det poetiske sprog i sangene skrevet ind i en større fortælling og i den kultur og historie, der er vores.

Hvis du vil vide mere

På kurset her behøver du ikke at komme med en færdig idé. Vi arbejder undersøgende og eksperimenterende, og undervejs får du mulighed for at afprøve forskellige teknikker og finde din egen tilgang til re-design. Måske bliver en gammel skjorte til en ny top, et par bukser til en nederdel, eller flere forskellige tekstiler til et helt nyt stykke tøj?
Kurset henvender sig til både begyndere og øvede, og du behøver ikke have stor erfaring med syning. Det vigtigste er lysten til at eksperimentere og se muligheder i det, vi allerede har.
 
Medbring gerne en masse tøj og tekstiler, som du ikke længere bruger. Så undersøger vi sammen, hvad de kan blive til.

Priser

Når du har tilmeldt dig et kort kursus, modtager du umiddelbart efter en bekræftelse med oplysninger om betaling og den videre proces op mod dit ophold hos os.

Det er en god idé at sikre sig, at mails fra info@snoghoj.dk ikke ryger i dit spamfilter, da det er fra denne mail, vi kommunikerer med dig.

Delt dobbeltværelse pr. person: kr. 5.195

Enkeltværelse: kr. 5.995

Linnedpakke pr. stk.: kr. 100 [valgfri] 

Om betaling

Når du har betalt dit depositum, er du sikret din plads på kurset. Restbeløbet forfalder til betaling 6 uger før kursusstart, når du modtager dit velkomstbrev.

Depositum pr. pers. kr. 1.500 betales til:

Middelfart Sparekasse
Prinsessegade 95
7000 Fredericia

HUSK at skrive dit navn og kursets navn på indbetalingen.

 

Betaling DKK

​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0755 3225 812 488

Betaling EURO

​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0755 3225 812 380
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK5507573225812380

Kontakt

​Højskolevej 9
7000 Fredericia

76 24 15 30
info@snoghoj.dk

CVR: 39262819

EAN: 5790002726309