Tidspunkt:
13. marts 2024 kl. 17:00
Sted:
Højskolen Snoghøj, Fredericia, 7000
Pris:
50 kr. (betales i døren)
Program
17.00 – 18.00
18.00 – 19.00
19.00 – 20.30
20.30 – 21.00
21.00
Pris
OM ARRANGEMENTET
Aftenen afvikles i samarbejde med Musikaftenskolen Lillebælt og under temaet ”kunst som middel til menneskelig dannelse”. Søren vil derfor undervejs i sangforedraget komme ind på, hvordan han har kunnet bruge sine kompetencer indenfor sang, musik og skuespil og sine mangeårige erfaringer fra scenen i livet og arbejdslivet generelt. Måske bliver vi endda undervejs inspirerede til, hvorfor det giver mening at tage på højskole, gå i aftenskole eller gå til koncerter og i teatret?
Søren Launbjerg er sanger, skuespiller, komponist og tekstforfatter. Han er uddannet lærer med musik og biologi som linjefag. Han har undervist i musik og teater på daghøjskoler, højskoler, teaterskoler og musicalakademiet her i Fredericia.
Han har skrevet og deltaget i adskillige musicals fx havde han hovedrollerne i “Atlantis” på Østre Gasværk i 1994 og i “Miss Saigon” i 1996. I 2015 medvirkede han i “The Black Rider” på Betty Nansen Teatret. Han har lagt stemme til flere Disney-tegnefilm – bl. a. rollen som Aladdin.
Fra januar 2009 til januar 2024 har han været forstander på Den Internationale Højskole i Helsingør.
Søren har bred erfaring med korarbejde og fællessangsarrangementer og var i 2015 initiativtager og koordinator i projektet ”Nye Halfdansange”, som resulterede i udgivelsen af 18 nykomponerede sange af den folkekære digter. I forbindelse med udarbejdelsen af Højskolesangbogens 19. udgave sad Søren Launbjerg i sangbogsudvalget, som valgte de 601 sange, som i dag udgør sangbogen.