KAREN T – LYSKUNSTNER

TEATERFORENINGEN ”SNOGHØJ” PRÆSENTERER:

Magt. Begær. Begejstring. Humor. Skyld. Publikum inviteres på tur i både de mørke og lyse sider af det menneskelige sind, når Asterions Hus opfører Macbeth.

Med historien om det elskende par, der gør sig til kongemordere og siden ædes op af skyld og dårlig samvittighed er der gang i de klassiske Macbeth-temaer som begær, magt og skyd. For hvad sker der med os, når vi sætter os ud over menneskelig moral? Og når vi forbryder os mod andre?

Men selv om det er det tunge Macbeth-gods, der er grundstenene i Asterions Hus’ opsætning, er der tale om en forestilling langt fra den klassiske. Publikum vil opleve, at den klassiske Macbeth splittes til atomer – i et legende, sanseligt og eksperimenterende rum med lige dele tyngde og lethed.

Macbeth er tredje del af Asterions Hus triologi om kærlighed. Først kom Robin Hood, siden Romeo & Julie. Nu gælder det Macbeth om den modne kærlighed og magtbegæret.

Medvirkende: Tilde Knudsen, Peter Kirk

Instruktør: Emil Hansen

Producent: Asterions Hus

Arrangør: Asterions Hus

Om teaterforeningen Snoghøj

Teaterforeningen ”Snoghøj” er dannet med det mål for øje at præsenterer Højskolen Snoghøjs elever og publikum for nogle smallere forestillinger, som gerne skulle udvide den enkeltes syn på, hvad scenekunst også er.

Kredsen bag Teaterforeningen ”Snoghøj” med formand Hans Christian Leonhard i spidsen ønsker dermed at spille ind i den vision, som teaterforeningen og højskolen deler: At danne mennesker gennem arbejdet med scenekunst!

Anmeldelser

“Asterions Hus’ version med Peter Kirk og Tilde Knudsen ligner ikke noget andet. Emil Hansen styrer løjerne sikkert i havn. Det er virtuost. Det er gribende og uforligneligt.”
Michael Svennevig, Ørkendrømme

“Peter Kirk og Tilde Knudsen er mestre i de små værker, der som stiløvelser bliver skudt ud i hovedet på publikum, med dryppende blod.”
Casper Koeller, Sceneblog

”Jeg har mange gange sukket over, at teatrene ikke følger med i, hvad der sker omkring os. Ikke mindst når det gælder formen. En klar trend i film og tv-serier ala ‘Stranger Things’ er intertekstualitet. Dvs. at et værk refererer til et andet. Denne opsætning var proppet med det. Det var lidt som at se ‘Ready Player One’ – og det var superfedt!
Jais Ikkala, Kulturformidleren

”Samspillet er som altid vældig fysisk, og de to fungerer, så det gnistrer på scenen.”​
Gudrun Hagen, Teateravisen

ROSER TIL TEATERØEN

Macbeth. Sjov? Uforudsigelig?
Det er næppe de ord der først falder en ind. Men på Teaterøen er det- Der leger man. Med ordene. Sproget. Referencerne. Tilskuernes tilstedeværelse.

……….

Det skal opleves. Så den endelige konklusion? Godt underholdt? Si/Qui/Doch/Ja Yessir.
Christianshavneren​