Indlæser Begivenheder

Højskolen Snoghøjs dramatiske historie

Praktisk info

Tidspunkt:
1. oktober 2026 kl. 19:00

Sted:
Højskolen Snoghøj, Fredericia, 7000

Varighed:
2 timer

Pris:
40kr

Højskolen Snoghøj gemmer på en enestående historie – en historie om mennesker, visioner og den danske højskoletradition. Denne aften inviteres alle med på en rejse tilbage i tiden, hvor fortidens fortællinger vækkes til live.

Anledningen er særlig. Højskolens to smukke mytologiske malerier i Tårnhallen er netop blevet nænsomt restaureret i samarbejde med Ny Carlsberg Fonden og Nationalmuseet, sådan at de igen fremstår i deres oprindelige pragt. Malerierne kom til skolen i 1933 og rummer en fascinerende historie, som fortæller om både kunst, kultur og historie.

Aftenens foredragsholder, Per Sørensen, vil tage os med tilbage til højskolens første år, hvor Snoghøj blev grundlagt som fiskerihøjskole med et klart mål om at uddanne og styrke mennesker med tilknytning til fiskeriet. Senere udviklede skolen sig til en af Danmarks mest anerkendte gymnastikhøjskoler for kvinder og blev kendt langt ud over landets grænser for sit stærke fællesskab, sin undervisning og sit særlige menneskesyn.

Gennem fortællinger, historiske nedslag og spændende anekdoter får vi indblik i de mennesker, begivenheder og idéer, der har været med til forme Snoghøj til den højskole, vi kender i dag. Samtidig bliver de nyrestaurerede malerier sat ind i deres historiske sammenhæng og får nyt liv som en vigtig del af skolens kulturarv.

Og. Hvis alt går som vi håber, og vi når det hele inden den 1. oktober, så slutter vi aftenen med en tur ned af den nyanlagte trappe, der er blevet til i samarbejde i Nordeafonden og se restaureringen af Istedstenen. Vel mødt til en dejlig aften, hvor historie, kunst, sang og højskoleånd mødes – og hvor fortiden giver nye perspektiver på nutiden.

 

Pris:
40 kroner (gratis for medlemmer af skolekredsen og elevforeningen. Der kan tegnes medlemsskab af skolekredsen på aftenen.)
Billetter købes via BILLETTO

 

Detaljer

  • Dato: 1. oktober 2026
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:00

Arrangør

Andet

Pris
40kr
Varighed
2 timer

Sted