Producing performance artist

At være kunstner er at sprænge rammer. Bryde regler. Gå nye veje og fortælle unikke historier. Og det får du muligheden for på vores unikke PPA-linje, der ruster dig til et liv som scenekunstnerisk iværksætter. Her får du værktøjerne til at gøre dine idéer til virkelighed og skabe et teaterstykke helt fra bunden. Selvstændigt og med indflydelse på alle delelementer i processen.

Forløbet

Producing, performance artist, eller i daglig tale PPA, er vores internationale linje, hvor undervisningen foregår på engelsk. Perfekt for dig, som ønsker at udvikle teater i internationalt miljø med andre unge teaterinteresserede fra hele verden!  

Her kommer du til at arbejde projektbaseret og eksperimenterende, og du vil gennem undervisningen opnå en bred vifte af kompetencer inden for det at producere og performe teater.

Du får værktøjerne til at udvikle en idé og koncept. Og undervejs i processen med at skabe teater fra bunden kommer vi også til at arbejde med dramaturgisk opbygning, skrivekunst, opbygning af scenografiske rum, skabelsen af lydkulisser,
lyssætning og meget mere.

Kort sagt; Alt der er nødvendigt for at producere teater. Men det stopper ikke her, for du vil også opnå kompetencer indenfor skuespil og moderne former for dans og bevægelse. I sidste ende er det nemlig også dig, der står på scenen og forløser stykket i en scenekunstnerisk performance, der kan foregå på en traditionel scene, i Netto, på en elevfløj på Snoghøj eller…  

PPA-linjen er for dig, der bærer scenekunstnerisk anarkist i dig, og som ønsker at sprænge rammerne for det, vi normalt tænker som teater. Vores dygtige og passionerede undervisere står klar til at udfordre dig på netop dit niveau!

Temaer i undervisningen

I undervisningen kommer vi til at berøre temaer som:

  • Det moderne og postmoderne teater
  • Konceptudvikling og kunsterisk idé
  • Dramaturgisk opbygning og form
  • Dramatisk skrivekunst
  • Scenografisk opbygning
  • Lys og lydddesign
  • Instruktion og karakteropbygning
  • Performance og skuespil
  • Gruppedynamik, projekt- og personlig ledelse

Hørt på højskolen

”Altså det er ens hjem, samtidig med at man får lov til at gøre alt det, man elsker. Så det føles altså – altså helt vildt. Som et ekstra hjem på flere måder.”

Astrid 22/23.

Snoghøj snakker

Se filmen herunder og få et indblik i livet på Snoghøj gennem øjnene på vores engagerede elever.

Fra inspirerende undervisning til nære venskaber og kreativ udfoldelse.

Oplev Højskolen Snoghøj gennem deres øjne og lad dig inspirere til din egen højskoleoplevelse.