Yoga & Meditation | Meditation Højskole → Se vores kurser her!

“At mærke sig selv”

DATOER 

Ankomst søndag den 31. juli fra kl. 15 – 17

Afrejse lørdag den 06. august kl. 10.30

KORT OM KURSET 

Kurset foregår på en højskole, der har en af landets absolut bedste placeringer; lige ud til Lillebælt. Og når havets kølige brise blæser ind over skolen på en varm sommerdag, kan man under træerne komme helt ned i gear og virkelig “mærke sig selv”. Derfor er det underligt, at der skulle gå over 100 år før skolen oprettede sit første kursus i yoga & mindfulness, men tiden skulle altså være den rette. Og i det 21 århundredes hurtige tid med overarbejde, stress og klimakriser er der mere end nogensinde brug for at komme ned i gear, og opleve dybden af ens krop og sind.  

Læs i øvrigt her, hvad det indebærer at være på højskolekursus med alt, hvad det indebærer af højskolesang, spændende foredrag og hyggeligt samvær.

FAGLIGT 

Ugen er proppet med fysiske og mentale øvelser, hvor der også er plads til velvære og afslapning. Her får du mulighed for at øge evnen til at forblive i balance i pressede situationer gennem en god kontakt til din krop og dit sind. Gennem yoga og mindfulness kommer du ned i tempo ved at træne nærvær, kropskontakt og bevidsthed. Øvelserne kan også bruges til at håndtere eller forebygge stress. Evnen til at være mindful, dvs. at være bevidst nærværende, formå at være til stede med det som er, er en egenskab som alle mennesker har. Denne egenskab genopdager, og styrker vi gennem mindfulness-træningen.

Meditation 

  • Øger koncentration, opmærksomhed, fokus og bevidsthed i nuet
  • Reducerer stress 
  • Øger kognitive evner og kreativitet 
  • Kultiverer et dybere og afslappet forhold til nuet
  • øget selvværd 
  • Øget følelsesmæssig intelligens 
  • Formindsket angst og øget compassion
Yoga på plænen

UNDERVISEREN

Marcello Real er uddannet par- og familieterpeaut (Marriage & Family Therapist (MFT)) og bor til dagligt i København. Udover at være terapeut, underviser han også i yoga & meditation. Marcellos tilgang til livet, terapi, undervisning og yoga og meditation er holistisk, medfølelse, opmærksomhed og selvstændiggørelse.

Marcello er uddannet med en Master’s Degree fra The University of Oregon at Eugene, og uddannelsen er efterfølgende blevet verificeret hos Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser som værende sidestillet med en dansk kandidatgrad i psykologi. Yderligere har Marcellow en Bachelor’s degree i psykologi fra University of California, Los Angeles (UCLA). Han lærte yoga og medidation i Indien og Nepal i 1999 og 2000 i yogaens axis mundi, der hvor teknikkerne blev udviklet for mange tusinde år siden.

Marcello Real

UNDERVISNINGSSPROG

Engelsk & Dansk. Underviseren er født amerikansk men snakker også dansk. Kurset er derfor åbent for for internationale kursister 

SKEMA (MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER) 

OM TILMELDING OG PRIS 

Når du har tilmeldt dig et kort kursus, modtager du umiddelbart efter en bekræftelse med oplysninger om betaling og den videre proces op mod dit ophold hos os. 

Det er en god idé at sikre sig, at mails fra info@snoghoj.dk ikke ryger i dit spamfilter, da det er fra denne mail, vi kommunikerer med dig.  


Dobbeltværelse: kr. 3950/ €530

Enkeltværelse: kr. 4700/ €630

[Valgfri] Linnedpakke: kr. 75/ €10

Betaling
Depositum pr. pers. kr. 1250/€170
Dette indbetales til:

Middelfart Sparekasse
Prinsessegade 95
DK-7000 Fredericia

Husk at skrive navn og kursusnavn på indbetalingen.

​Betaling dkk:
​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 488
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK4907573225812488​​

Betaling euro:
​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 380
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK5507573225812380