Sang & Bæredygtighed · Scenekunst Højskolen Snoghøj

Sang, musical og bæredygtighed

Start: 21-06-2020
Slut: 27-06-2020

Kurset er derfor for dig, der ønsker at kombinere din interesse for sang, musical, skuespil og bevægelse med at passe på dig selv – din krop og dit sind.  

Kurset er oplagt som et kursus på tværs af generationer. Der, hvor den aktive bedsteforælder, forælder eller onkel deler interesse med familiens teenager, og hvor alle som én brænder for at synge og performe på en scene.

Måden vi på dette kursus forstår bæredygtighed er menneskelig bæredygtighed. Hvad er et godt liv, og hvordan sikrer vi den rette balance mellem krop og sind, fritid og arbejde, lyst og pligt med meget mere. UBAK-teamet vi være underliggende i alt, hvad vi beskæftiger os med; både når vi bearbejder temaet i kunstnerisk form, arbejder med mindfulness, reflekterer i fællesskab eller er til foredrag.

Musicalkor

Dette kor varetages af vores faste musicallærer Kim Røge, der er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia og efterfølgende har mange års erfaring som både performer og underviser.

Vi tager fat i musicalklassikere, som vi sammen finder frem til. Undervejs vil du få kendskab til sangteknik og systemet komplet sangteknik. Derudover vil vi i særdeleshed arbejde med fokus på historien og dramatiseringen, da netop dette er vores unikke indgangsvinkel til kor på en Scenekunst Højskolen Snoghøj.

Slutteligt vil vi stage de numre vi laver i et afsluttende show, hvor familie og venner inviteres.  

Musical kor

Rytmisk kor

Dette kor varetages af vores faste korlærer Kirstine Kjærulff Ravn, der er uddannet i korledelse fra musikkonservatoriet i Aarhus og efterfølgende har beskæftiget sig med avanceret kor både som underviser og som performer. Dette kor er for den trænede korsanger, der elsker at ”nørde” helt ned i detaljen med dynamikker, frasering, rytmik, klange og meget meget mere.

STOMP kor

Dette kor varetages af vores faste korlærer Lene Bruun Kristiansen, der er uddannet i sang og musik og ”sang, spil og bevægelse” fra musikkonservatoriet i Aarhus og efterfølgende har arbejdet i spændingsfeltet mellem krop og stemme. Lene er blandt andet også uddannet salsa- og yogainstruktør.

Dette kor er for dig, der har så meget energi i kroppen, så det nødvendigvis også må ud gennem bevægelse af kroppen. Vi bruger tønder, trommestikker, cykelhjul og meget mere til at skabe en helt unik mosaik af stemme og redskaber. Dette hold er for alle, der har lyst til at energi til at synge og bruge kroppen.

sanglærer

Valgfag

CVT

Du undervises i Complete vocal tecnique af en af skolens fast tilknyttede sangundervisere. Du vil lære at finde rundt i – og kende forskel – på begreber som overdrive, curbing, lavt sænket strubehoved og meget mere.

Acting songs

Du undervises i et system, der er udviklet af David Brunetti, som jævnligt gæster Scenekunst Højskolen Snoghøj og Musicalakademiet i Fredericia, og som er en levende legende i New York, når det handler om at fortolke og forløse en sang dramatisk. Acting songs varetages af skolens fast tilknyttede musicalunderviser Kim Røge.

Musicaldans

Du vil kort stifte bekendtskab med nogle af dansens grundbegreber. Og ikke mindst vil du lære at forholde dig til, hvilken historie du ønsker at fortælle gennem din dans. Musicaldans varetages af vores faste underviser på musicallinjen Hans Christian Leonhard, der også er mangeårig koreograf fra det professionelle teaterliv.

Yoga

Yoga er for dig, der gerne vil finde ind til din kropslige kerne og skabe balance mellem krop og sind. Undervisningen varetages af skolens fasttilknyttede højskolelærer Lene Bruun Kristiansen, der er uddannet yogainstruktør.

Yoga på plænen

Vandaktiviteter

Højskolen Snoghøj ligger helt ubegribeligt flot lige ned til Lillebælt. Det udnytter vi selvfølgelig. Vi har egen speedbåd og har mulighed for at tage på ”marsvin-safari”, udflugter mm. Skolen råder også over egne havkajakker, og skolens faste underviser Casper Hennie er uddannet instruktør i havkajak. Så her er der muligheden for at få sig en helt ny og livgivende fritidsinteresse.

Pris:
Voksne: 3000,-
Teenagere (14-18): 2500,-


Betaling
Tilmeldingen er gældende når vi har modtaget depositum.
Depositum pr. pers. kr. 1000/€150
Dette indbetales til:

Middelfart Sparekasse
Prinsessegade 95
DK-7000 Fredericia

Husk at skrive navn og kursusnavn på indbetalingen.

​Betaling dkk:
​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 488
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK4907573225812488​​

Betaling euro:
​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 380
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK5507573225812380