Højskolesang
En del af kurset ‘folkelige fællesskaber’ sammen med folkedans og folkemusik
DATOER
Ankomst søndag den 26. juni fra kl. 15 – 17
Afrejse lørdag den 2. juli kl. 10.30
KORT OM KURSET
Endelig kom den 19. udgave af højskolesangbogen! Og vi skal synge i den, sammen! Ugen tilrettelægges af Snoghøjs forstander Kim Røge med assistance af skolens musiklærer Lene Bruun. Jesper Moesbøl, tidligere forstander på Ask højskole, musiker, fortæller og nu redaktør på Sanghåndbogen til 19. udgave, vil i samarbejde med Scenekunsthøjskolens musiklærere tage dig med på rejsen rundt i de 601 gamle og nye sange. Anne Odgaard, som sidder i sangbogsudvalget, kommer også forbi og fortæller om sin rejse med den 19. udgave. Vi skal derudover i kor træne stemme og krop samt nyde højskoleånden og fællesskabet.
I selskab med folkedans og folkemusik, som også er en del af ‘folkelige fællesskaber’ krydres ugen med morgensamlinger, fælles foredrag og skønne aktiviteter ved og i smukke Lillebælt. Alle kurser på skolen undersøger et fælles tema ‘folkelige fællesskaber’, men fra hvert sit udgangspunkt. Hvordan hænger folkelige fællesskaber sammen med den 19. udgave af højskolesangbogen? Det finder vi ud af i løbet af ugen.
På dette kursus kan du desuden blive dagskursuskursist til en nedsat pris.
Læs i øvrigt her, hvad det indebærer at være på højskolekursus med alt, hvad det indebærer af højskolesang, spændende foredrag og hyggeligt samvær.
FAGLIGT
Hvordan bliver en sang til? I hvilken historisk periode? Sangene i højskolesangbogen er et vindue ind i vores kultur og historie, og bliver derfor også en kærkommen lejlighed til at diskutere de omvæltninger og strømninger, der har præget vores land.
Herudover vil du også i løbet af ugen få viden om sangteknik og korteknikker, ligesom du lære, hvordan du bringer krop og følelser i spil, når vi sammen synger af karsken bælg.
UNDERVISERNE
Kim Røge
- Kim Røge er højskolens forstander og er oprindeligt uddannet musicalperformer, inden han kom ind i den frie skoleverden. Siden da er det grundtvigske gået i blodet af Kim, og han befinder sig særdeles godt i en foredragssal med levende ord i sang og tale. En af Kims store kæpheste er, at det rationelle, logiske og nøgterne sprog har taget over i vores moderne verden – også når det gælder den måde, vi taler om mennesker på. Modsætningen til dette kan vi eksempelvis opleve, når vi synger sammen og pludselig forstår os selv på en ny måde. Her forstår vi pludselig ikke med den kolde fornuft – men med det varme hjerte. Og dermed bliver vi med det poetiske sprog i sangene skrevet ind i en større fortælling og den kultur og historie, der er vores.
Lene Bruun Kristiansen
- Lene er uddannet musikpædagog fra Jysk Musikkonservatorium, og har i en halv snes år arbejdet som højskolelærer, hvor hun underviser i kor, rytmik, teori, salsa og yoga. Lene arbejder med hele følelsesregistret, og udvider det gerne, når hun arbejder med kor. Man skal forstå, hvad der i sangen kommunikeres, og hvordan sammenhængen er mellem melodi og tekst. For Lene er udgivelsen af den nye højskolesangbog vigtigere end juleaften.
Jesper Moesbøl
- Jesper er redaktør på sanghåndbogen, der bliver udgivet i forbindelse med den nye, nittende udgave af højskolesangbog. Jesper kan derfor siges at være en af de mennesker i verden der er bedst til at snakke om sangene der i. Jesper har en lang højskole karriere der rent faktisk startede på Scenekunsthøjskolen Snoghøj, der dengang gik under navnet Snoghøj Nordisk Folkehøjskole. Han blev efterfølgende forstander for – den nu lukkede – Ask Højskole. (Den lukkede dog knap 10 år efter Jesper stoppede)
UNDERVISNINGSSPROG
- Dansk
SKEMA (MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER)
OM TILMELDING OG PRIS
Når du har tilmeldt dig et kort kursus, modtager du umiddelbart efter en bekræftelse med oplysninger om betaling og den videre proces op mod dit ophold hos os.
Det er en god idé at sikre sig, at mails fra info@snoghoj.dk ikke ryger i dit spamfilter, da det er fra denne mail, vi kommunikerer med dig.
Dagkursist: kr. 3250/ €430
Ugekursist: dobbeltværelse: kr. 4250/ €570
Ugekursist: enkeltværelse: kr. 5000/ €670
[Valgfri] Linnedpakke: kr. 75/ €10
Betaling
Depositum pr. pers. kr. 1250/€170
Dette indbetales til:
Middelfart Sparekasse
Prinsessegade 95
DK-7000 Fredericia
Husk at skrive navn og kursusnavn på indbetalingen.
Betaling dkk:
Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 488
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK4907573225812488
Betaling euro:
Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 380
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK5507573225812380