Dansk Folkedans | Sommerkursus på Snoghøj → Dans med her!

Folkedans

Sommerkursus i Folkedans på Højskolen Snoghøj 26. gang – 1995-2021

Start: 27 Juni 2021
Slut: 03 Juni 2021

Vi gentager succesen fra de foregående år og indbyder til et af Danmarks mest søgte folkedanserkurser for folkedansere. Er du folkedanser? – Har du tiden? Så kom på sommerkursus ved Lillebælt og få en uforglemmelig oplevelse!

Højskolen Snoghøj arrangerer, i samarbejde med Folkedans Danmark, et 7-dages sommerkursus i dansk folkedans for folkedansere på Højskolen Snoghøj, 7000 Fredericia


Bornholmske danse og Les Lanciers

Mange tager på højskole om sommeren for at nyde højskoleatmosfæren og det gode samvær med andre, og vi har i år atter bestræbt os på at lave et overflødighedshorn af fantastiske danse- og musikoplevelser.

Hovedtemaerne på dette års kursus vil være dansene fra det syd- og sønderjyske område – samt de fantastiske danse fra Bornholm

Vi skal, traditionen tro, også danse et par af de store selskabsdanse fra byerne – og så selvfølgelig Les Lanciers, som man har danset den i detdanske borgerskab. For nogle år siden blev der fundet en dansebog fra 1787 som indeholdt o. 150 ukendte danse – Vi skal prøve at genskabe nogle danse fra denne bog, der ikke har været i brug de sidste 200 år.

Genforeningen

I år vil et tema være ”Genforeningen” – Sidste år i 2020 var det 100-året for Genforeningen. Vi skal høre foredrag og besøge stedet, hvor kongen red over grænsen på sin hvide hest og vi skal besøge Genforeningens- og grænsemuseet ved Frederikshøj.

Vi skal også høre et forrygende foredrag om ”Den danske Humor” Disciplinen: at kunne fortælle historier er ved at forsvinde i Danmark – det vil Per Sørensen gøre noget ved 😊

Ligeledes vil der blive afholdt et aftenforedrag af Per Sørensen ”Da vi stadig sendte breve og postkort i Danmark”.

Postkort og breve

Udover dansene og foredragene skal vi også deltage i andre traditionelle højskolearrangementer – såsom morgensamlinger og aftenarrangementer, hvor der bl.a. vil være rig lejlighed til at få rørt sangstemmen.

Lærere på kurset:

Danseinstruktør: Per Sørensen, Kolding

Spillemænd: Steffan Søgaard Sørensen, Horsens & Kristian Jørgensen, København

Fra højskolen: Forstander, Kim Røge, Snoghøj


1 Halvdagstur:

Frederikshøj – Vi skal besøge Genforenings- og Grænsemuseet i Frederikshøj og mærke historiens vingesus.

Pris: 3950 kr.  alt incl.
Tillæg for enkeltværelse.

Kontakt til Højskolen Snoghøj
tlf. 76 24 15 30 mellem kl. 8.00-15.00.

Yderligere information:
Lizette Hansen, Snoghøj, tlf. 76 24 15 30 eller Per Sørensen, Kolding, tlf. 30 27 50 69.

Skynd dig med tilmeldingen, der plejer at være rift om pladserne!!! Velkommen til Snoghøj – både tidligere og nye kursister.