Højskolen Snoghøj Skole IT Dykning – Scenekunsthøjskolen Snoghøj

Dykning i Lillebælt

Start 12.07.20
Slut 18.07.20

Vi har udviklet dykkerkurset på Snoghøj i samarbejde med havbiolog og Lillebælt-specialist Søren Larsen, Naturpark Lillebælt og de dygtigste og mest erfarende lokale dykkere. Tilsammen kender vi Lillebælt som ingen andre.

dykning lillebælt

Der bliver undervist i Lillebælts undervandslandskab med det rige plante og dyreliv. Og som noget helt nyt, vil en del af kurset bestå af ekspeditioner hvor vi i fællesskab fjerner ghost-net fra havbunden, og på den måde forbedre undervandsmiljøet.

Kurset er for alle. Både for dem som endnu ikke har et dykkercertifikat, og for erfarende dykkere.

Hvis du ikke har dykket før, er det vigtigt at få det bedst mulige dykkerkursus. På Snoghøj kan du netop få et af de bedst funderede dykkerunddannelser der findes. Vi lægger vægt på at alle forstår teori og praksis ved dykning 100%. Derfor øves i sikre omgivelser i den lokale pool, før det afsluttes med dyk i Lillebælt.

Hvis du allerede har et OWD PADI dykkercertifikat, har du mulighed for at avancere til AOWD (advanced open water diver)

Hjælp havmiljøet

Hvis du har et certifikat og du ikke har tænkt dig at avancere, tager vi dagligt på ture i Lillebælt, som passer til din certificering. Nogle af ekspeditioner består i at hæve ghost-net, hvor vi samarbejder med Bælternes Fiskeriforening, lokaliserer og hæver nettene på en sikker og forsvarlig måde.

Ghostnet i Lillebælt
De såkaldte Ghostnets på bunden af Lillebælt

Vi dykker ned og ser på first-hand, sammen med havbiolog Søren Larsen og andre lokale dykkere, som viser forskellige spots i højskolens omegn. Udover fysisk at være i vandet vil vi også høre foredrag, der skal gøre os klogere på, hvad der sker i Lillebælt, og hvordan farvandet har udviklet sig i løbet af tusindvis af år. 

Krabbe på bunden af Lillebælt

Fotos: Claus Neupart

Hvis du ikke har dykkercertifikat endnu, har du mulighed for at opleve dine første dyk i helt trygge omgivelser. 

Praktisk info
Skolen rummer enkelt- og dobbeltværelser, trådløst internet, egen park & strand med badebro, sauna, mulighed for vegetar- og specialkost, håndvask på alle værelser og brusere på gangene. Bussen kører lige til døren, der er udsigt fra spisesalen til det skønne Lillebælt, hvorfra vi engang imellem ser hovedet af legende marsvin dukke op. Vi har dyne og pude, og du kan selv medbringe linned eller bestille det hos os for 75 kr. inkl. 2 håndklæder.


Pris
Dobbeltværelse: kr. 3950/ €530

Enkeltværelse: kr. 4450/ €600

Hvis du ønsker at tage certifikat kommer denne udgift oven i kursusprisen:

Certifikat: OWD (begynder) inklusiv undervisningsmateriale og leje af komplet udstyr søndag-torsdag: kr. 2200 (normalpris kr. 3600)

Certifikat: AOWD (øvet) inklusiv undervisningsmateriale og leje af komplet udstyr søndag-torsdag: kr. 2200 (normalpris kr. 2800)

Leje af komplet udstyr for en dag (fredag): kr. 300

Leje af komplet udstyr for hele ugen (søndag-fredag) uden certificering: kr. 1200

OBS! Komplet udstyr indbefatter: finner, våddragt, bly, vest, flaske, lungeautomat, handsker og maske. Udstyret udlejes kun komplet.

Noter venligst på tilmeldingen, om du ønsker at tage certifikat eller evt. leje af udstyr.

Betaling
Tilmeldingen er gældende når vi har modtaget depositum.
Depositum pr. pers. kr. 1000/€150
Dette indbetales til:

Middelfart Sparekasse
Prinsessegade 95
DK-7000 Fredericia

Husk at skrive navn og kursusnavn på indbetalingen.

​Betaling dkk:
​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 488
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK4907573225812488​​

Betaling euro:
​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 380
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK5507573225812380