Dykkerkursus | Bliv den bedste til dykning → Sommerkursus

Højskoledykkerkursus for alle ved Lillebælt

OBS: ALT OPTAGET

Start 27.06.21
Slut 03.07.21

Forlæng og gør din undervandsoplevelse bedre med overskud og ro i dit dyk. Vi har udviklet nogle øvelser, taget ud af den bedste viden af yoga og konditionstræning, som vi bringer med ned under vandet. På den måde får du mere fokus med en optimal vejrtrækning og en mental ro, som gør dig til en bedre dykker. Du vil opleve at du med tiden bruger langt mindre luft. 

Et dykkerkursus på en scenekunsthøjskole er ikke noget helt almindeligt dykkerkursus. I løbet af ugen vil vi sammen undersøge temaet ‘det bæredygtige’ i alle aspekter, der vedrører dykning. Det være sig naturen vi dykker i, men også den kultur vi sammen udgør, når vi sammen dykker på en højskole. De andre kurser i denne uge (Højskolesang og Folkedans) undersøger samme emne men fra hver sit udgangspunkt. Således har vi hver vores indgangsvinkel når vi til aftensmaden, foredrag og studiekredse undersøger UBAK udover den ordinære undervisning.

Se her, hvad vores forstander beretter om sommerens korte kurser.

Vi har udviklet dykkerkurset på Højskolen i samarbejde med havbiolog og Lillebælt-specialist Søren Larsen, Naturpark Lillebælt og de dygtigste og mest erfarende lokale dykkere. Tilsammen kender vi Lillebælt som ingen andre.

dykning lillebælt

Du får undervisning både over og under vandet.

Søren Larsen fortæller dig om det rige dyre- og plante-liv i Lillebælt, og om de steder du kommer til at se i løbet af ugen.

Vi planlæger at dykke minimum 2 dyk om dagen samt nogle enkelte natdyk, hvor du kommer til at opleve den store forskel mellem dyrelivet om dagen og efter mørkets frembrud.

OBS: Hvis du medbringer eller lejer en dykkerlygte, er det helt bestemt en fordel. Og så når du dykker om dagen, hvor du kan lyse ind i små sprækker.

Som noget nyt, vil vi hjælpe dig med at forlænge og gøre din undervandsoplevelse bedre med overskud og ro i dit dyk. Vi har udviklet nogle øvelser, taget ud af den bedste viden af yoga og konditionstræning, som vi bringer med ned under vandet. Du vil optimere dit fokus med en optimal vejrtrækning og få en mental ro, som gør dig til en bedre dykker.

Hvis man har lært at dykke i Lillebælt, kan man med lethed dykke overalt på jorden

Mauro Cardarelli mexicansk dykkerinstruktør

Lillebælts undervandslandskab

I Lillebælt mødes saltvand nordfra og ferskvandet sydfra. Det er noget af det, som gør Lillebælt til et helt unikt område.

Strømmen holder store dele af bunden fri for løst materiale, fra en hård, leret og stenet havbund. Det skaber, sammen med store vanddybder på op til 80 m, unikke betingelser for fauna og flora, som ikke findes andre steder i de indre danske farvende.

En stor del af området er udpeget som internationalt beskyttelsesområde med naturtyper tilknyttet havet og kysterne som lavvandede bugter, rev mv. Hvis omstændighederne tillader det, vil en del af kurset bestå af ekspeditioner hvor vi i fællesskab fjerner ghost-net fra havbunden, og på den måde forbedre undervandsmiljøet.

Ghostnet i Lillebælt
De såkaldte Ghostnets på bunden af Lillebælt

 

Kurset er for alle niveauer!

OBS: Hvis du ikke har dykket før, er det vigtigt at få det bedst mulige dykkerkursus. På Snoghøj kan du netop få et af de bedst funderede dykkerunddannelser der findes. Vi lægger vægt på at alle forstår teori og praksis ved dykning 100%. Derfor øves i sikre omgivelser i den lokale pool, før det afsluttes med dyk i Lillebælt.
Erfarende dykkere siger: Jeg ville ønske jeg havde haft mulighed for at få sådan et kursus da jeg begyndte. Hvis du allerede har et OWD PADI dykkercertifikat, har du mulighed for at avancere til AOWD (advanced open water diver) på samme kursus

Krabbe på bunden af Lillebælt

Fotos: Claus Neupart

Mød dine undervisere

Dykkerguide og kursusleder
Rescue Diver: Hans-Christian Leonhard (HC)

Ved siden af HC teaterkarriere som danser, skuespiller og instruktør, har han dyrket dykning som er sin 2. lidenskab. Gennem mange år har han tilbragt flere måneder af året i Sydspanien, hvor han i den forbindelse har dykket langt de fleste af sine loggede dyk. For ca. 8 år kastede han sin kærlighed til dykning i Lillebælt, hvor man tit kan møde ham både over og under vandet. Til hverdag er HC ansat på Scenekunsthøjskolen som kunstnerisk leder og underviser stort set i alt hvad der har med teater at gøre.

Havbiolog og Undervandsguide
Søren Larsen

Måske kender du Søren fra nogle af hans utallige naturfilm på TV. Han har dykket flere gange i Lillebælt end de fleste. Og med en uddannelse som havbiolog har Søren Larsen en faglig ballast for at formidle sin enorme viden om Lillebælt under overfladen.

Dykkerinstruktør
Niels-Peter Nielsen

Niels-Peter Brændeskov har dykket siden 2003, hvor han tog sit første dykkercertifikat ved den verdensomspændende dykkerorganisation PADI. I sine 18 år som dykker har han udover at dykke Lillebælt tynd, dykket rund om ring i verdenen, herunder kan man nævne så eksotiske steder som Silfra og Malta.

I 2017 blev han certificeret dykkerinstruktør, hvor han siden har siden stået bag mange nye glade dykkere.

Niels-Peter er rangeret som “IDC Staff Instructor” er han er certificeret til at undervise i 14 speciale kurser.

Indtil 1999 har Niels-Peter boet i Tyskland, hvor han er opvoksets om en del af det danske mindretal i Slesvig. Så derfor mestre han hele to modersmål i tysk og dansk vedsiden af, at han naturligvis også kan undervise på engelsk.

I dag bor han i Fredericia, og arbejder til daglig for Vejle Kommune som Teamleder.

Se også vores andre korte kurser.

Praktisk info
Skolen rummer enkelt- og dobbeltværelser, trådløst internet, egen park & strand med badebro, sauna, mulighed for vegetar- og specialkost, håndvask på alle værelser og brusere på gangene. Bussen kører lige til døren, der er udsigt fra spisesalen til det skønne Lillebælt, hvorfra vi engang imellem ser hovedet af legende marsvin dukke op. Vi har dyne og pude, og du kan selv medbringe linned eller bestille det hos os for 75 kr. inkl. 2 håndklæder.


Pris
Dobbeltværelse: kr. 3950/ €530

Enkeltværelse: kr. 4450/ €600

[Valgfri] Linnedpakke: kr. 75/ €10

Hvis du ønsker at tage certifikat kommer denne udgift oven i kursusprisen:

Certifikat: OWD (begynder) inklusiv undervisningsmateriale og leje af komplet udstyr søndag-torsdag: kr. 2200 (normalpris kr. 3600)

Certifikat: AOWD (øvet) inklusiv undervisningsmateriale og leje af komplet udstyr søndag-torsdag: kr. 2200 (normalpris kr. 2800)

Leje af komplet udstyr for en dag (fredag): kr. 300

Leje af komplet udstyr for hele ugen (søndag-fredag) uden certificering: kr. 1200

OBS! Komplet udstyr indbefatter: finner, våddragt, bly, vest, flaske, lungeautomat, handsker og maske. Udstyret udlejes kun komplet.

480 kr. for fylding af flaske for hele ugen.

Leje af lygte 500 kr. for hele ugen.

Noter venligst på tilmeldingen, om du ønsker at tage certifikat eller evt. leje af udstyr.

Betaling
Depositum pr. pers. kr. 1000/€150
Dette indbetales til:

Middelfart Sparekasse
Prinsessegade 95
DK-7000 Fredericia

Husk at skrive navn og kursusnavn på indbetalingen.

​Betaling dkk:
​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 488
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK4907573225812488​​

Betaling euro:
​Navn: Hojskolen Snoghoj
Konto: 0757 3225 812 380
Swift / Bic no. MISPDK21
Iban : DK5507573225812380