Højskolen Snoghøj Skole IT På Højskolen Snoghøj er sund kost omdrejningspunktet for dagens gang.

Køkkenet på Højskolen Snoghøj

Mad og sund kost er en vigtig medspiller i forhold til vores sundhed, trivsel, arbejds- og hverdagsliv.

Derfor har vi i køkkenet på Højskolen Snoghøj, primært det sigte at gøre vores elever bevidste om den betydning, som sund kost – med de rigtige næringsstoffer – har for deres sundhed og velvære livet igennem.

Det gøres dels ved at give dem den fornødne konkrete viden herom, helt fra start af deres ophold her på højskolen, dels ved hver dag, at servere sund kost samt varieret og velsmagende mad, hvor der lægges vægt på at fremme elevernes indtag af frugt, grønt, fisk og at reducere indtaget af fedt, specielt det mættede fedt.​

Den sunde kost er vigtig ligemeget om du er kursist på vores korte eller på vores lange højskolekurser.

Ernæringsprincipper

  • Vi serverer fisk en gang om ugen som og tilbyder det dagligt som pålægstype.
  • Vi bruger magert kød/fisk/fjerkræ/vildt m.m. Herunder hakket kød og pålæg med max. 10% fedt.
  • Mælkeprodukter skal være så magre som muligt. Vi bruger mælk istedet for fløde. Kvarg, fromage frais, græsk yoghurt og skyr anvendes til dressinger etc.
  • Oste skal helst være max. 30+
  • Fedtstof skal anvendes mindst muligt – olie anvendes istedet for smør og margarine.
  • Frugt og grønt tilbydes til alle måltider.
  • Halvfabrikata bruges meget begrænset. Vi tilstræber at lave mest muligt fra “bunden” selv.
  • Vi bager alt brød selv.
  • Vand skal altid være tilgængeligt.
  • Vi tager hensyn til vegetarer, diæter, religion og ligende.
  • Vi vil være sunde, men ikke fanatiske – der skal være plads til hyggemad i weekenderne, markering af højtider og andre mærkedage samt festligholdelse og events.

​ 
Samme ernæringsprincipper gør sig gældende for maden, vi serverer på korte kurser.

​Alle måltider serveres som buffet og der er opgaver til eleverne i forbindelse hermed – alle skal deltage i opvask og oprydning i samarbejde med køkkenpersonale og vagtlærere.

​Der er altid plads til forandring og forbedring af madplanen – og vi hører gerne ris og ros, ønsker og forslag til maden – ligesom man er meget velkommen i køkkenet til en snak, en ekstra tjans eller lign.
​