Højskolen Snoghøj Skole IT HF-enkeltfag & scenekunst – Scenekunsthøjskolen Snoghøj

Læs HF-enkeltfag og skab teater og musical (mens du går på højskole!)

Kan du lide teater og musical? Og har du brug for at tage nogle HF-enkeltfag, så kom til Snoghøj! På Scenekunsthøjskolen Snoghøj har vi et samarbejde med HF/VUC FYN, der gør, at du kan læse alle HF-fag i din fritid hos os. Om eftermiddagen og aftenen faciliterer vi et trygt og hyggeligt studiemiljø, hvor du under kyndig vejledning af lærere kan læse lige dét fag, du har lyst til – enten som selvstuderende eller som fjernstuderende. 

Det kan være fag, du mangler for at færdiggøre din gymnasieuddannelse. Det kan også være fag, du mangler for at komme ind på din drømmeuddannelse. Eller måske du vil læse et fag, fordi du vil lære et sprog, er nysgerrig på psykologi eller noget helt tredje. Uanset hvad dit udgangspunkt måtte være, har vi din ryg. Vi er på stedet både læreruddannet og universitetsuddannet i samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og humanistiske discipliner, og står klar til at hjælpe. 

Der er som regel opstart i august og januar, men nogle fag har starter også midt i semesteret.

Fjernstuderende på HF-enkeltfag – hvad er det?

Som fjernstuderende følger du dit fag online via VUCFYN’s digitale læringsplatform. På denne platform vil der både være en arbejdsplan, undervisningsmateriale og en lærer fra VUCFYN, som du løbende er i kontakt med. Du skal løbende følge arbejdsplanen, og din lærer vil også løbende give dig feedback på dit arbejde. Materialet er digitalt, så du slipper for at låne eller investere i dyre bøger. Eksamen foregår som regel i Odense enten december-januar eller maj-juni, og Scenekunsthøjskolen Snoghøj skal nok køre dig. Læs mere her for oftest stillede spørgsmål. 
Det er ikke alle fag, der udbydes som fjernundervisning – men de fleste. Se listen her.

Alternativ til fjernstudier på HF

Man har også mulighed for at være selvstuderende, og her følger du ikke undervisning hos VUCFYN. Her kan du i samarbejde med en lærer fra Snoghøj lave en undervisningsplan og strukturere dit pensum. Dette kan i nogle tilfælde være en fordel alt efter fag og person.

Alle fag kan i udgangspunktet læses som selvstuderende, men prisen er den samme som ved fjernstuderende. 

Tilmelding

Læs mere om vores lange kurser og tilmeld dig her