SNOGHØJ

dk_flag   uk_flag

vimeologo

​Følg din passion for E-sport

Hold 17/18: 

Periode: 19.08.17 - 22.12.17 og 07.01.18 - 09.06.18

Kom på Højskolen Snoghøj og forfølg dit talent for E-sport i vores naturskønne omgivelser. E-sport er en af de hurtigst voksende sportsgrene på verdensplan, med topsgevinster i millionklassen. På Højskolen vil du og dine kommende – eller eksisterende – holdkammerater komme i fokus. E-sport er ikke ”kun” et computerspil, men en seriøs sportsgren hvor taktik, kommunikation, strategi og team-work er et krav. Et højskoleophold vil derfor – udover selve spille – indeholde undervisning i kommunikation og holdøvelser, men også i hvordan udstyret vi spiller på virker og hvilken effekt dette kan have for spillet.

At dyrke e-sport på et professionelt plan kræver fysisk træning og sund kost. Derfor vil din dag altid starte ud med træning og vores køkken vil sørge for du får den sunde og næringsrige, kost der er nødvendig for at holde sig mentalt skrap, koncentreret og have hurtige reaktionsevner.

Hele det sociale sammenhold omkring E-sport er vigtigt. Derfor vil du komme til at arbejde sammen med andre elever på skolen omkring kreative projekter, men også have mulighed for at deltage til turneringer både online og til LANs både i hverdagen og i weekenden. Vi kommer til at kigge på spillets nuværende meta og oparbejde teknikker og taktikker på baggrund af det, inden vi tager til tuneringer for at få det bedste mulige resultat.

Du/I kan tage et højskoleophold med et fokus på e-sport både som individuel spiller, men også for allerede etablerede hold, der har brug for et rum hvori I kan dygtiggøre jer. Der er altså mulighed for at dyrke E-sport på Højskolen Snoghøj, hvis du allerede har et etableret hold, men også hvis du søger medspillere med samme ambitioner som dig selv.

På Højskolen Snoghøj beskæftiger vi os hovedsageligt med spillet Dota2. Vi vil dog snuse til andre spil både I og udenfor e-sporten, både for sjov, men også for at udvikle vores spil. Niveauet for dit spil er ikke vigtigt, det vigtige er at du har lyst og ambitioner om at dygtiggøre dig i vores fantastiske rammer.

Kom på Højskolen Snoghøj og bliv en del af vores E-sportshold! 

Højskolen Snoghøj

School Snoghøj

CVR: 39262819

Højskolevej 9

7000 Fredericia