|
|
Foråret er over os i Danmark mens det allerede er sommer i Toscana. Vi skal ud på en eventyrlig rejse, hvor vi skal forkæle alle vore sanser. Toscana var oprindelig etruskernes rige. På denne rejse ser vi nærmere på et lille hjørne af dette rige - Toscanas sydvestlige del. Her findes den spændende middelhavskyst, hvor bjergene enkelte steder går helt ud i havet. Her er frodigt og smukt, her dufter af årtusinders kærlighed til kunst, natur og mad. Vi suger til os af denne mangfoldighed ved at se på gamle middelalder-byer, besøge alabast hovedstaden Voterra, opsøge etruskernesgravsteder, forkæle vores ganer med udsøgt mad, slappe af på en af de mange små lagunestrande og bruge en dag på den smukke ø Elba. Rejselederteamet består af Torben Egeris og så er vi stolte over at kunne præsentere Ann Marri Max Hansen der har hjerte for mennesker og Italien. Du er på højskolen fra lørdag til onsdag. Dagene starter med morgensamling og fortsætter med foredrag, udflugter ved det smukke Lillebælt, sang, undervisning m.m. og slutter med koncert, foredrag, aftensang og kaffe og eller vin og hyggelig snak. Vi forbereder os optimalt til den forestående rejse samtidig med, at vi nyder dagene på vores dejlige højskole og den pragtfulde natur ved Lillebælt. Onsdag kører vi med bus til Billund og flyver derfra til Pisa. Herfra kører vi med bus til hotel Albergo Bartoli. Torsdagen bruger vi på afslapning, orienteringsture og strandhygge, samt en guidet tur i byen. Fredag står vi tidligt op og kører ned til Piombino, hvorfra vi tager færgen til Porto Ferraio, som er hovedstaden på Elba. Resten af dagen kører vi rundt på denne vidunderlige ø. Lørdag tager vi på udflugt til etruskerbyen Volterra, en smuk by, som ligger på en bakketop i 545 meters højde og er kendt for sin alabast produktion.På hjemturen lægger vi vejen forbi den smukke vingård Sorbiano, hvor vi vil smage den lokale vin og oliven olie samt se hvordan produktionen foregår. Søndag slapper vi af indtil middag og drager derefter af sted til Populonia, en lille borgby fra 1500-tallet, hvor der er en fantastisk udsigt over etruskerbugten. Her kigger vi også på de ældgamle etruskergrave. Om aftenen får vi besøg af Ole Skjodstrup. Ole bor med sin kone Linda i det nordlige Toscana og vil fortælle om livet i Italien. Mandag tager vi en tur til det historiske centrum i Lucca. Tirsdag bliver en rigtig dasedag, hvor der er mulighed for at lave indkøb eller blot slappe af på stranden. For dem der ikke har fået oplevelser nok er der mulighed for en tur til Livorno med toget. Om aftenen holder vi fest i Hotellets have med levende musik, sang og sjov. Onsdag kører vi til Pisa, hvor vi først får nogle timer til at se byen og det berømte tårn og så tager vi flyet hjem. Vi forventer at være i Snoghøj omkring kl. 23.00. Arrangementer på højskolen Kursusansvarlig Pris |