16.09.10- 27.09.10 :: Rejsekursus: Sardinien en overset ø perle





Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Det er sensommer og klimaet er fantastisk på Sardinien. Vi skal ud på en eventyrlig rejse, hvor vi skal forkæle alle vore sanser.

6000 års historie har formet denne fantastiske ø som ligger tættere på Afrika end på fastlandet Italien. Kulturer fra Tunesien, Spanien og Italien er mixet sammen til en spændende mangfoldighed af arkitektur, kunst og mad og drikke. Her er en enestående natur med høje grønne bjerge og hvide bounty strande, laguner med grotter og Italiensk /Catalanske byer med smalle gader og stor charme.

Du er på højskolen fra torsdag til mandag.
Her bruger vi tiden på at høre foredrag om den lange brogede historie fra Nuraghe folket til den selvstyrende ø Sardinien.Vi skal se billeder fra området, høre historier, musik og lave sardisk mad med tilhørende vin.

Dagene på højskolen byder på morgensamling med sang, undervisning i Italiensk, foredrag, udflugter og aftenarrrangementer.

Vi forbereder os optimalt til den forestående rejse samtidig med, at vi nyder dagene på vores dejlige højskole og den pragtfulde natur ved Lillebælt.

Vi tager til det nordlige Sardinien og slår os ned i 2 vidunderlige byer: San Paolo på østkysten og dernæst Alghero på vestkysten.
San Paolo er en idyllisk badeby på smaragdkysten med en enestående strand og pittoresk lilleby atsmosfære.
Alghero, som også kaldes lille Barcelona, har alt hvad vi måtte ønske os: enestående beliggenhed i en bugt på Koralkysten, hvide sandstrande, smukke gamle huse og stræder, en levende havn, skønne restauranter og et pulserende forretningsliv.
Vi er blot 200 km nord for Tunesien så vejret er varmt og solrigt og havet er en gave med det smaragd farvede vand.De 2 hoteller ligger begge et stenkast fra stranden og har gode værelser med balkon og bad, og de fleste med havudsigt.

Mandag
Vi tager med bus til Billund og flyver de 2 timer til Alghero, hvor vi lander kl. 13.00. Vi tager busturen tværs over øen og ankommer i San Teodoro ved halv fire tiden.
Vi holder fri og mødes til aftensmaden på hotellet.
Efter aftensmaden mødes vi og hygger os med en gåtur i byen og evt. lidt sang og musik.

Tirsdag
Efter morgenmaden tager vi på en tur i omegnen og skal også se den fantastiske grotte. Eftermiddagen er forbeholdt til strandture og afslapning.

Onsdag
Vi står op og tager nord på hvor vi skal på en enestående ø hop sejltur i Maddalena øriget. Vi skal besøge byen San Maddalena og spise frokost ved de smukkeste uberørte strande.

Torsdag
I dag skal vi sydpå og vestpå. Vi bruger en times kørsel for at komme til Nuoro, hovedstaden i det oprindelige og bjergrige Sardinien. Her skal vi se klædedragter og masker og gamle sardiske traditioner. Vi fortsætter til byen Orgosolo for at se på de berømte husmalerier. Så skal vi opleve en original hyrde frokost i bjergene med sang, dans og musik samt enestående mad og udsigt.
Trætte og mætte bruger vi de næste 2-3 timer på at køre i bus til Alghero, hvor vi tjekker ind på hotel Soleado og får aftensmad.

Fredag
Vi sover længe og holder fri om formiddagen. Eftermiddagen bruges på en guidet tur i Alghero samt et besøg på Sella Mosta, den store vingård lige udenfor Alghero.
Om aftenen mødes vi og spiller og synger i opholdsstuen.

Lørdag
Vi tagersyd på langs den smukke vej til Bosa. I Bosa indånder vi den originale atsmosfære af byen med borgen og det velbevarede middelalder centrum.Herefter kører vi lidt ind i landet og ser på den velbevarede Nuraghe ved Torralba. På hjemturen besøger vi den sagnomspundne Romanske kirke ”Saccargia”

Søndag
Efter morgenmaden kører vi til den særegne borgby Castelsardo på nordkysten, hvor vi også lige skal se den sjove Elefant klippe. Efter frokost holder vi fri og laver de sidste indkøb. Om aftenen mødes vi til afslutningfest i opholdsstuen.

Mandag
vi skal tidlig op og med flyet kl. 7.00. Vi regner med at være i Snoghøj kl. 10.30

Aftenarrangementer på højskolen

• Højskolen Snoghøjs historie, foredrag ved højskoleforstander Torben Egeris
• Koncert med Mogens Dalsgård, flygel og Tatiana Kiselova, sang
• Toner fra himlen - med sangerinden og skuespillerinden Lotte Arnsbjerg
• Sardisk film aften

Kursusansvarlig
Torben Egeris: højskoleforstander og pianist

Pris
Højskolepris 2.600 kr.
Rejsepris: 7.900 kr. inkl. hotel, transport, entreer, guider
og halvpension.
Enkeltværelses tillæg 1200 kr.