SNOGHØJ

dk_flag   uk_flag

vimeologo

15.07 - 21.07.18 Undervandsjagt

​Undervandsjagt er kunsten at jage fisk med harpun eller håndspyd på fiskens præmisser. Det er snorkeldykning på både lavt og dybt vand - her skal ikke dykkes med respirator! Til gengæld bevæger man sig helt lydløst og frit i vandet - og man kan blive ved i flere timer.

Kurset retter sig mod de begyndere der er nysgerrige på sporten, eller de der allerede har skudt deres første fisk, men gerne vil bruge en uges tid på at blive bedre, fange nogle fisk, prøve nye spots, mødes med andre og lære et par tricks af en af Danmarks bedste undervandsjægere. Udover snorkeldykning i Lillebælt vil der blive undervist i marinebiologi, fridykningsfysiologi, jagtetik, udstyrsreparation og der vil blive vist billeder og fortalt historier fra rejser på de syv have med harpun og våddragt i bagagen.

Praktisk info:

​Enkelt- og dobbeltværelser, trådløst internet, egen park & strand med badebro, sauna, mulighed for vegetar- og specialkost, håndvask på alle værelser, bus lige til døren, udsigt fra spisesalen til det

skønne Lillebælt.’

Højskolen Snoghøj

Højskolen Snoghøj

CVR: 39262819

​Højskolevej 9

7000 Fredericia