SNOGHØJ

dk-flag   uk-flag

vimeologo

​30.07 - 05.08.2017

​​SVØM OG DYK, FAMILIE

Den store badeuge,

Hvem kommer først i vandet? 

Tag familien med til en oplevelse for livet. 

Nyd havet fra oven og neden - 

på det niveau, der passer jer. 

​Højskolen Snoghøj ligger direkte ned til det beskyttede, snoede og smukke Lillebælt på den korteste strækning mellem Jylland og Fyn. Her elsker marsvinene, og nu også enkelte delfiner, at boltre sig. Og det er samtidig et af de allerbedste dykkerområder i hele Danmark.

I kan vælge mellem at blive bedre til at svømme, sejle i kajak, snorkle, at dykke med flaske for første gang eller hvis man har certifikat at tage med ud på vragdyk.

Og der er også tid til andre oplevelser. Vi hygger, synger og bader ved vores egen strand, fisker efter krabber, tænder bålet og laver snobrød, spiller guitar, går i sauna og meget, meget mere. Og der vil være god mulighed for at tegne, male, spille, lege og få en almen bred forståelse for det fascinerende element vand, for de danske vikinger og for havet omkring Danmark. Derudover kommer vi til at tale om, hvad det er for en tid og kultur vi lever i, og hvordan det er at være barn, ung, voksen og ældre i 2017.

​Ideen med familie kurset Kajak, snorkling og dykning er, at voksne, unge og børn får mulighed for at være sammen og hver især, på deres niveau, kan få en god fællesskabs oplevelse med sommer, sol og hav i en tryg og rar højskoleramme.

Kurset er tilrettelagt, så alle aldre er meget velkomne. På familiekurser indkvarterer vi familier i samme værelse og børnene sover på madras på værelset eller, hvis de vil, på små sovesale med deres egen alders-gruppe. Vi har dyner og puder, men I bedes selv medbringe sengelinned. Sengelinned kan lejes for 75 Kr.

Prisen for et barn gælder fra 2 til 15 år. Børn fra 0 til 1 år er gratis.

​PRIS

Voksen: 3.950 kr.

Barn: 1.700 kr.​

Betaling:

Tilmeldingen er gældende når vi har modtaget depositum.

Depositum pr. voksen kr. 1000

Depositum pr. barn kr. 500

Dette indbetales til Middelfart Sparekasse

Konto: 0757 3225 812 488

Husk at skrive navn og Kursusnavn på indbetalingen.

Højskolen Snoghøj

School Snoghøj

CVR: 39262819

Højskolevej 9

7000 Fredericia