SNOGHØJ

dk_flag   uk_flag

vimeologo

PERSONLIG MARKEDSFØRING

Kunsten at blive set og hørt

Periode: 16.07 - 22.07.17​

​Vil du styrke din personlige markedsføring - af dig selv? Vi lever i en tid, hvor identitet også handler om, hvordan vi promoverer os selv, vore ideer og hvordan andre forstår os. 

Har du nogle ideer, et kunstnerisk eller kreativt projekt, som du gerne vil have ud over rampen – og skal du have din sociale, kulturelle eller kunstneriske profil skærpet?

Så kom på højskolekursus i personlig markedsføring med kommunikations- og markedsføringsekspert Allan Larsen.

På kurset vil vi med udgangspunkt i dit eget livsprojekt og planer for fremtiden udarbejde en omfattende markedsføringsplan og undersøge, hvordan andre personer, netværk og samfundsinstitutioner reagerer på din kommunikation. Udgangspunktet er højskolens forståelse af livsoplysning, folkelig oplysning, demokratisk dannelse.

​På kurset vil du:

  • Få grundlæggende forståelse for mulighederne med markedsføring
  • Få sparring og udvikling på dine idéer
  • Få skærpet profilen omkring det unikke i dit eget projekt
  • Få afklaring omkring efterspørgsel, markedssituationen og mulighederne for at leve af dine ideer.
  • Få udarbejdet en personlig markedsføringsstrategi
  • Få overblik over medie- og kommunikationsveje
  • Få individuel træning i personlig branding

Pris: ​kr 3.900.- inkl. eget værelse og fuld forplejning. ​

Tilmeldingen er gældende når vi har modtaget depositum.

Depositum pr. voksen kr. 1000.-

Dette indbetales til Middelfart Sparekasse

Konto: 0757 3225 812 488

Husk at skrive navn og Kursusnavn på indbetalingen.

Underviser

Allan Larsen er blandt landets mest benyttede eksperter inden for personlig markedsføring og PR og har igennem 15 år arbejdet som rådgiver for utallige kunstnere og mediepersoner.

Allan har en baggrund som skuespiller og musiker. Han har læst International handel og markedsføring og er desuden master i retorik og formidling. Allan Larsen har tidligere været kursusleder for Dansk Skuespillerforbund, ARTLAB, Lunds Universitet, Dansk Artistforbund m.v. og nu underviser han på Højskolen Snoghøj.

Højskolen Snoghøj

School Snoghøj

CVR: 39262819

Højskolevej 9

7000 Fredericia