Højskolen Snoghøj

dk-flag   uk-flag

Find us on

vimeologo

09.07-15.07.2017                  

Børn og voksne får lov til at boltre sig med heste, lasso, økser, bue og pil og være ægte cowboys eller indianere for en uge.

Vi har allieret os med nogle af højskolens venner, der har heste og hestevogne og udstyr til cowboy livet, ja, faktisk er det noget af det tætteste man kan komme på cowboys i Danmark. 

 Vi laver vores smukt beliggende boldbane om til en by i det vilde vesten, der ligger op af den store rivende flod ”Little Belt”.

Her skal vi leve cowboy- og indianerlivet:

Bygge en hel cowboy-by med saloon, kirke og det hele

Kaste med lasso

Bygge tipier

Lave cowboygryde over bål og synge cowboysange

Lave smykker og indianertøj

Male krigsmaling

Ride på heste 

Skyde med bue og pil og luftgevær

Kaste med økser

Vi skal bygge tømmerflåde, så vi kan komme over til prærien på den anden side af Lake Snogan.

​Der vil være mulighed for tur i hestevogn og hvis "Little Belt" arter sig, også i kajak.

Ideen med "Cowboy´s, Udvandrerne" er, at voksne og børn er sammen om oplevelserne. Vi vægter tid til fordybelse og tid til at slappe af - både sammen og alene. Dagen starter med morgensamling, hvor vi synger og dernæst snakker om livet i det vilde vesten og sammenligner med de ting vi selv foretager os i vores by. 

Vær opmærksom på alle aktiviteterne foregår udendørs, så regntøj/gummistøvler kan have sine fordele :-)

Om aftenen er der mulighed for lidt adskillelse, hvor de voksne kan deltage i foredrag og koncertaftener, imens der sker sjove ting for børnene.

Aftenarrangementer

• Højskolen Snoghøjs historie, foredrag

• Højskolesangbogen - fortællinger, sange m.m.

• snobrød og bål

Kurset er tilrettelagt, så børn fra 5 år kan få mest ud af det.

På familiekurser indkvarterer vi familier i samme værelse og børn må forvente at sove på madras.

Prisen for et barn gælder fra 2 til 15 år.

Vi har dyner og puder men i bedes selv medbringe sengelinned. Sengelinned kan lejes for 75 Kr.

​Pris

​Tilmelding

​Voksen: 3.950 kr.

Barn: 1.700 kr.​

Betaling

Tilmeldingen er gældende når vi har modtaget

depositum.

Depositum pr. voksen kr. 1000

Depositum pr. barn     kr.   500

Dette indbetales til Middelfart Sparekasse

Konto: 0757 3225 812 488

Husk at skrive navn og kursusnavn på indbetalingen.

Faciliteter​

  • værelserne befinder sig alle på 1. og 2. sal
  • der er ingen elevator
  • værelser er udstyret med håndvask
  • Toiletter og bad forefindes på gangen
  • Der er mulighed for at vaske tøj i skolens møntvask

Forplejning

Vi tilstræber at servere sund, varieret og velsmagende mad,hvor der lægges vægt på at fremme det daglige indtag af frugt og grønt og at reducere indtaget af fedt.

Vi serverer 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

Hele skolen er røgfri​ indendøre.

​God ide at medbringe

badetøj, badesko

badehåndkæder

evt. fiskegrej

udklædningstøj

bamse

Find os

Snoghøj ligger lige uden for Fredericia ca. 300 m fra den gamle Lillebæltsbro. Kommer du i bil via E20 tager du motorvejsfrakørslen Snoghøj/Fredericia syd og følger skiltene til Snoghøj. Kommer du med tog kan du tage bybus nr. 3 “Vejrmosegårds alle” fra Fredericia banegård. Bussen stopper ved højskolevej.

Højskolen Snoghøj
Højskolevej 9
7000 Fredericia
Tlf.: 76 24 15 30
CVR: 39262819
info@snoghoj.dk

Højskolen Snoghøj

School Snoghøj

CVR: 39262819

Højskolevej 9

7000 Fredericia