KOST
http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/DetailsView.htm?virk=50300826 
|
Mad er en vigtig medspiller i forhold til vores sundhed, trivsel, arbejds- og hverdagsliv.
Derfor har vi i køkkenet på Højskolen Snoghøj, primært det sigte at gøre vores elever bevidste om den betydning, som sund kost - med de rigtige næringsstoffer - har for deres sundhed og velvære livet igennem.
Det gøres dels ved at give dem den fornødne konkrete viden herom, helt fra start af deres ophold her på Snoghøj, dels ved hver dag, at servere sund, varieret og velsmagende kost, hvor der lægges vægt på at fremme elevernes indtag af frugt, grønt, fisk og at reducere indtaget af fedt, specielt det mættede fedt.
Ernæringsprincipper;
* Vi serverer fisk en gang om ugen som aftensmad, og tilbyder det dagligt som pålægstype. * Vi bruger magert kød/fisk/fjerkræ/vildt m.m. Herunder hakket kød og pålæg med max. 10% fedt. * Mælkeprodukter skal være så magre som muligt. Vi bruger mælk istedet for fløde. Kvarg, fromage frais, græsk yoghurt og skyr anvendes til dressinger etc. * Oste skal helst være max. 30+ * Fedtstof skal anvendes mindst muligt - olie anvendes istedet for smør og margarine. * Frugt og grønt tilbydes til alle måltider. * Halvfabrikata bruges meget begrænset. Vi tilstræber at lave mest muligt fra "bunden" selv. * Vi bager stort set alt brød selv. * Vand skal altid være tilgængeligt. * Vi tager hensyn til vegetarer, diæter, religion og lign. * Vi vil være sunde, men ikke fanatiske - der skal være plads til hyggemad i weekenderne, markering af højtider og andre mærkedage samt festligholdelse og events.
Samme ernæringsprincipper gør sig gældende for maden, vi serverer på korte kurser.
Alle måltider serveres som buffet og der er opgaver til eleverne i forbindelse hermed - alle skal deltage i opvask og oprydning i samarbejde med køkkenpersonale og vagtlærere.
Der er altid plads til forandring og forbedring af madplanen - f.eks. har vi pt. en fast "sandwichdag" og en fast "suppedag" om ugen - og vi hører gerne ris og ros, ønsker og forslag til maden - ligesom man er meget velkommen i køkkenet til en snak, en ekstra tjans eller lign.
Tina Nyhave Bente Sørensen Kok, Køkkenleder Køkkenassistent tina@snoghoj.dk bente@snoghoj.dk
|
Dagens måltider på Snoghøj
Morgenmad; Rugbrød Groft brød Yoghurtprodukter Havregryn, havrefras, rugfras, müesli, fibersund, branflakes Skæreost, smelteost Smør, becel Marmelade, honning Pålæg Grønsager Frugt
Mellemmåltid; Skorper, knækbrød, rugkiks
Magert pålæg Fiskepålæg Rå Grønsager Frugt Skyr
Frokost; Lun kødret el. lun fiskeret Lun grønsagsret 2-3 slags mager kød- og fjerkræ-pålæg 1 slags fiskepålæg 3 slags salat / salatbar enkelte dage Rå grønsager Frugt Ost Rugbrød, Groft brød Sund smørelse – som philadelphia light, miracel whip light, pesto Smør
Mellemmåltid; Rugbrød, Groft brød/boller
Magert pålæg Fiskepålæg Rå Grønsager Frugt Skyr Aftensmad; Hovedret Vegetarret 2 slags stivelsesholdige tilbehør så som kartofler, ris, pasta, brød 3 slags salat og/ el. grønsager
Mellemmåltid; Skorper, knækbrød, rugkiks
Magert pålæg Fiskepålæg Rå grønsager Frugt Skyr
Weekendmad; Mokost – kombineret morgenmad og frokost Aftensmad – udvalg som til daglig – dog med plads til hyggemad som pizza, burgers osv. |