Højskolen Snoghøj

dk-flag   uk-flag

Find us on

vimeologo

​Historie

Fiskerhøjskole 1913 - 1924

Den 3. november 1908 åbnede en fiskerihøjskole i Kerteminde med 12 elever. Ved privat understøttelse og et ekstraordinært tilskud fra staten, blev det muligt at yde alle eleverne halv friplads.

Da de ikke havde ikke så meget fysisk plads, spiste deltagerne på Folkehøjskolen i Kerteminde og havde tillige enkelte timer dér. Det viste sig, at det ikke var helt heldigt, da eleverne på den måde havde to hjem.

I 1909-10 blev der lejet en bygning til. Eleverne spiste på skolen og havde hele undervisningen her. Da skolen åbnede i 1909 havde den opnået statsunderstøttelse, og har haft det siden. Der blev undervist i motorlære, samfundslære, regning (specielt fiskeriregnskab) fiskeriundersøgelser o.m.a.

I 1912 kom Andreas Otterstrøm, der drev fiskerihøjskolen i Kerteminde, i forbindelse med fru Meldola. Hun tilbød at stille

en byggegrund til rådighed, og at opføre den fornødne bygning for op til 30.000 Kr., og desuden gennem 3 år at sikre skolen et årligt tilskud på 2.000 kr., hvoraf hun selv ville udrede halvdelen. Opførelsen af den nye bygning påbegyndtes efter tegning af arkitekt Ivar Bentsen, og på fru Meldolas fødselsdag i 1913 kunne den indvies.

Da fiskerihøjskolen fik sin egen bygning i Snoghøj, var det tanken at holde sommerskole for kvindelige elever med under-visning i husholdning og særligt i fiskenes anvendelse i madlavningen.

Gennem denne sommerskole og de korte kurser, som tænktes knyttet hertil, håbede skolen at kunne bidrage til, at fiskeforbruget i vort land steg, og at køberne derfor også blev bedre i stand til at udnytte de fangster, der ofte på grund af mangelfulde transportforbindelser og politisk forståelse gik helt eller delvis til spilde, da fangsten ikke blev afsat hurtigt nok.

Efter 1. Verdenskrig kom skolen i økonomiske vanskeligheder og i 1919 overgik skolen til en selvejende institution, som overtog højskolen for opførelsessummen, selvom bygningernes værdi i mellemtiden var steget til det tredobbelte.

Andreas Otterstrøm startede samme år kurser i folkedans, som har fundet sted hvert år lige siden. I en periode blev der oprettet en arbejderafdeling på højskolen. Da Andreas Otterstrøm ikke ville fortsætte som forstander blev det forsøgt at få arbejderbevægelsen og fiskeriforeningerne til at overtage skolen og oprette en kombineret arbejder- og fiskerihøjskole, men da fiskeriforeningerne ikke ville deltage, blev tanken opgivet, og i 1924 solgtes den til Anna Krogh og Jørgine Abildgaard, som omdannede den til gymnastikhøjskole for piger, og som med tiden gjorde den landskendt.

Gymnastikhøjskole 1924 - 1958

Efter lang tids forhandling overtog Jørgine Abildgaard og Anne Krogh d. 6. december 1924 Snoghøj Folkehøjskole. De mødte hinanden på Hadsten Højskole, da de to kvinder havde en stor kærlighed til højskolelivet og gymnastik i særdeleshed. En større bygningsrenovering blev iværksat og førte til en opførelse af nordens største gymnastiksal, men så var skolen også klar til at tage imod elever. Det gik over al forventning.

Det første hold på 60 elever var klar til indvielsen den 3.maj 1925. En helt ny type højskole, baseret på en kærlighed til gymnastikken og "filosofien med de fire døre".

I løbet af de første par år opkøbte de to frøkner efterhånden jorden omkring skolen, så denne kunne udbygges og udvides. Dette skulle blive starten på en bemærkelsværdig og lang periode under disse to kvinders ledelse, hvor de også fortsatte skolens lange tradition med folkedansen.

Herfra springer vi til 1927. Efter et ophold på Sigtuna Højskole i Sverige, hvis formål var at fremme det frivillige kirkearbejde, var de to kvinder enige om, at det der manglede, for at skolen skulle gå op i en større enhed, var dens egen kirke. Byggeriet af denne kom godt i gang omkring 1933. Nok en af de største bedrifter for de to kvinder. I "Snoghøjbogen" anno 1956 kunne man læse følgende:

"Efter næsten 40 års arbejde indenfor den danske folkehøjskole - deraf 30 år som forstander sammen med Jørgine Abildgaard - er Anna Krogh nu den 1. april trådt tilbage fra sin højskolegerning. Hun kan, bortset fra den vemodige afslutning, se tilbage på rige og gode arbejdsår og en skolegerning, der udefra set har formet sig som et smukt eventyr."

Anna Krogh og Jørgine Abildgaards samarbejde havde holdt i 36 år, men nu var det slut. De to veninder var blevet bragende uenige. Det var deres ideologiske syn, der med tiden var gledet fra hinanden. Jørgine svævede på et højt åndeligt plan, og var mest optaget af kirken, hvorimod Anna var mere nede på jorden med det praktiske, og det resulterede i, at Anna Krogh den 1. april 1956 sagde stop. Hvad der egentlig ligger til grund for uenigheden, er der ingen der ved med sikkerhed, og der spekuleres om årsagen den dag i dag.

Efter at Anna, samt de lærere som var på hendes "side" rejste, faldt alt det praktiske fra hinanden, og elevtallet dalede drastisk. Det dalende elevtal havde ikke nødvendigvis noget med denne sag at gøre, det kunne ligeså godt være at interessen for høj-skolen var forsvundet. Lige fra starten havde højskolen været fuldt besat med ca. 170 elever på hvert hold, så det måtte jo tage en ende på et tidspunkt. Efter to år stoppede Jørgine for-melt sit virke som forstander den 2. august 1958, og skolen blev omdannet til nordisk højskole.​

Den Nordisk/ Europæiske Højskole 1958 - 1999

Snoghøj Gymnastikhøjskole blev i sommeren 1958 omdannet til Nordisk/Europæisk Folkehøjskole med Poul Engberg som for-stander. Grundlaget for den nye Nordisk/Europæiske højskole var - som tidligere - at man skulle mødes i:

Folkets og den Grundtvigske menigheds ånd.

Skolen skulle forblive i den Grundtvig/Koldske ånd, og desuden forblive en ganske almindelig folkehøjskole for ganske almindelige unge.

Undervisningen skulle foregå på et alment og jævnt plan, således at alle kunne deltage.

​Desuden var det folkelige og de almengyldige synspunkter mål-sætningen for skolen. Dette kunne se ud som en dobbelthed, men var "En understregning af hvert eneste folks og mindretals ret til frit liv og særpræget udfoldelse, samtidig med en forkyndelse af den åndelige enhed, som bærer alle forskellene og forener alle mennesker på jorden. Begge synspunkter går op i troen på skaberen, der skænker hvert enkelt folk modersmål og folkeånd, og som samtidig forbinder dem i en åndelig enhed" (Poul Engberg - 1958). Poul Engberg styrede i perioden indtil 1972 med fast og dygtig hånd den Nordisk/Europæiske højskole.

1972 skiftede skolen forstander til Jakob Krøgholt og samtidig tog skolen stilling til EU (tidl. EF) og besluttede derfor at slette "europæiske" fra Den Nordiske/Europæiske Folkehøjskole, da EUs og skolens definition af "Europæiske" ikke stemte overens.

Skolen "ønskede ikke at blive fortolket som en EU-venlig skole". (Poul Engberg - 1978).

Med Jakob Krøgholt fulgte der mere demokratiske tider hvor lærere, ja selv elever, var medbestemmende for undervisningens indhold og struktur, men med stor fokus på EU.

Da Jens Rahbæk Petersen tiltrådte som forstander i 1980, mar-kerede han sig stærkt i EU-modstanden. I slutningen af hans forstandertid begyndte han at tegne et nyt tema for Snoghøj, da det ikke bare skulle omfatte de nordiske lande, men også Østersø-egnen (svarende til middelalderens Hansa-forbund), samt Danmarks tidligere kolonibesiddelser. Det blev ikke som Jens ønskede. I 1992 trådte han efter eget ønske tilbage.

I 1993 tiltrådte den nye forstander Bøje Østerlund, der fortsatte på det samme idégrundlag om en nordisk højskole, men med mindre fokus på EU. De skiftende tider og manglende elevtilgang tvang Snoghøj og mange andre højskoler i knæ.

Det var igen tid til forandring og fornyelse.

IT-Folkehøjskolen Snoghøj

Den 18/12-1999 træder det nye repræsentantskab sammen og beslutter, at Nordisk Folkehøjskole laves om til en

IT-folkehøjskole.

Samtidig beslutter man at Bøje Østerlund fortsat er forstander.

Den 24. juli 2000 vælger Bøje Østerlund dog at fratræde sin stilling, da han ved, at skolen nu har fastslået sit navn som

IT-folkehøjskole og roligt kan overlade den til andre. Det var ikke det han brændte for, og blev i stedet journalist.

November 2000 tiltræder sognepræst, cand. theol. Hans Christian Grosbøll-Poulsen stillingen som forstander. Med valget af Grosbøll-Poulsen har repræsentantskabet valgt at markere at IT-Folkehøjskolen Snoghøjer en skole, der forbinder traditionelle højskoleværdier med en klar orientering mod fremtiden. Han vælger dog at fratræde sin stilling 14. maj 2001 med ønske om at vende tilbage til præstegerningen.

Den 21/5-20/7 konstitueres Jakob Erle som forstander, idet man ønsker at have en - i højskolekredse - anerkendt profil til at tage hånd om skolen, indtil Hans Jørgen Vodsgård tiltræder 1. august 2001.

Snoghøj IT-Folkehøjskole

Hans Jørgen Vodsgård har været ansat på Ry Højskole og Snoghøj Nordisk Folkehøjskole som lærer og produktudvikler

og på Uldum Højskole som forstander, samt været konsulent i Højskolernes Sekretariat og Foreningen for Folkehøjskoler. Hans vision er at videreudvikle skolesynet og det almene sigte. Han fratræder 1. april 2003 hvor skolens ældste lærer Torben Egeris konstitueres.

Højskolen Snoghøj

Torben Egeris bliver fastansat den 1. april 2004 og tilfører skolen mange nye strenge at spille på. Der tilbydes linier og hovedfag indenfor kommunikative, musiske, kreative og fysisk aktive fag.​​

Højskolen Snoghøj

School Snoghøj

CVR: 39262819

Højskolevej 9

7000 Fredericia